Rester fra Slaget på Reden er for første gang kommet op til overfladen: "Det er jo helt fantastisk!"
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Rester fra Slaget på Reden er for første gang kommet op til overfladen: "Det er jo helt fantastisk!"
-
ナレーター：
-
著者：
概要
Dannebroge havde været den danske kommandør Olfert Fischers flagskib under første del af Slaget på Reden – et imponerende skib på 48 gange 13 meter med 60 kanoner og 357 mand ombord, da slaget stod på.
Men da det blev for medtaget under kampen og stod i brand, måtte kommandøren og de fleste mænd forlade skibet.
Skibet drev nordpå en stund, inden det eksploderede og forsvandt ned i dybet ud for København, hvor det har ligget og gemt på sin last lige siden.
Indtil nu. For inden området, som dengang var kendt som Københavns Red, bliver til den nye kunstige halvø Lynetteholmen, bjærger marinearkæologer fra Vikingeskibsmuseet alt det, de kan nå, inden det er for sent.
"Vi har kun kendt Slaget på Reden fra historiske kilder: Øjenvidneberetninger, malerier, logbøger og så videre. Men det er første gang, vi kan hive arkæologiske genstande op og vise dem frem," siger Otto Uldum, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet.
"Nu kan vi bringe Slaget på Reden frem i lyset på en håndgribelig måde og forhåbentlig vække helt nye følelser omkring det."
Du kan se billeder af genstandene fra dybet i bunden af artiklen.
Et helt igennem historisk slag
Mens resterne af Dannebroge har ligget i slam på 16 meters dybde i over 200 år, har Slaget på Reden bjergtaget danskerne og fundet vej ind i historiebøgerne.
"Slaget har fået en kæmpestor plads i danskernes bevidsthed og nationalfølelse," fortæller Benjamin Asmussen, seniorforsker ved Nationalmuseets forskningscenter Njord med fokus på blandt andet søfartshistorie.
"For det første var det et søslag, som københavnerne så med egne øjne fra tårne og hustage. Det skete for øjnene af dem, så det var et slag, alle kunne tale med om."
Blandt andet sad den danske guldalderdigter Adam Oehlenschlæger og så med den skæbnesvangre skærtorsdag i 1801 – noget, der kom flere storladne tekster om fra forfatterens pen.
"For det andet blev det starten på den nationalistiske og patriotiske opblomstring, vi ser i 1800-tallet, hvor soldaterne hyldes som nationalhelte, som man skriver sange og digte om. Nationalfølelsen flammer virkelig op med det her slag."
Danskerne endte med at tabe Slaget på Reden, der førte til mere end 2.000 døde eller sårede på begge sider.
Mysteriet, historikere ikke kendte til
Siden nytår har dykkere været i gang med at udgrave og fotografere bunden omkring vraget, der med på baggrund af 8.000 undervandsbilleder fra 16 meters dybde skal blive til 3D-model af havbunden.
Der er ikke meget tilbage af selve skroget, men de har fundet flere genstande under det slam, der har samlet sig gennem 200 år over vraget.
"Der er meget mere bevaret, end vi havde forestillet os," siger Otto Uldum.
"Vi har en stram deadline, og dykkerminutterne er dyre, så lige nu er det nærmest en fabrik med alle de ting, vi registrerer og lægger til side."
De fleste genstande er forventelige at finde fra et krigsskib: Kanonkugler, skosåler, knogler, dele af værktøj og så videre.
"Det specielle ved de her fund er simpelthen, at det er de første og eneste arkæologiske genstande fra søslaget."
Er der nogle genstande, du er særligt begejstret for?
"Det må være det bombeformede uniformsmærke, som er helt fantastisk. Der er ingen af vores historiekolleger, som arbejder med uniformer, der kendte til den type mærker på uniformen. Der er ingen, der har set et mærke med skrift af den art før."
Manglende personer dukker op
En anden type genstand, der begejstrer Otto Uldum, er de knogler, der er fundet på skibet.
"Vi får analyseret alle knogler for at artsbestemme dem. De fleste er dyr, der blev brugt som proviant. Det ved vi, fordi knoglerne er savet over. Så det er saltet kød. Vi skal have analyseret, hvilke dyr der er tale om."
Der er dog en helt særlig art, Otto Uldum og hans kolleger har været særligt opmærksomme på: Homo sapiens.
"Vi har fundet et kæbeparti fra et menn...
まだレビューはありません