エピソード

  • Den store 2006-turnering: Live fra KU Festival
    2026/05/18

    I dette afsnit af Filmmagasinet Nosferatu rykker vi ud af studiet og ind på KU Festivalen, hvor vi sammen med resten af Uniradioen sendte live radio hele dagen. Bag os skrålede Zar Paulo og Tessa, mens vi testede vores filmsmag i en ægte Nosferatu-special: en bracket turnering. Så tag med på en rejse tilbage i tiden med en kaotisk festivalstemning som baggrundstapet, mens vi kårer 2006 og 2016´s allerbedste film!

    Værter i første afsnit af "Live fra KU Festival":

    Sofie Rechendorff Andersen, Bolette Larsen, Andrea Vibenfeld, Amalie Isen og Sara Sund Madsen.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 16 分
  • Harry Potter og en 25-års jubilæumsspecial
    2026/05/06

    For præcis 25 år siden modtog Harry Potter sit optagelsesbrev til Hogwartsskole for heksekunster og troldmandsskab.

    I anledning af den første films 25-års jubilæum, og en ny tv-serie lige om hjørnet, vil vi sige Alohomora og åbne døren ind til klassikeren, der var begyndelsen på én af filmhistoriens største og mest elskede filmserier og med et swish and flick undersøge, hvad det var, der gjorde den film så magisk.

    Værter: Line Torsth Thomassen, Tobias Gilbert og Benjamin Blaakilde

    続きを読む 一部表示
    2 時間 10 分
  • The Devil Wears Prada (2006): Da kvinderne tog magten og modeindustrien
    2026/04/27

    Kan du huske første gang du hørte Meryl Streep ytre ordene:

    “Florals for spring? Groundbreaking”

    Måske ikke, men du kan uden tvivl huske dem. Især hvis du er en del af den kæmpe fanskare af filmen 'The Devil Wears Prada', der lige nu er ved at tisse i bukserne af spænding over, at toeren snart har biografpremiere.

    Men hvad er det egentlig, som gør etteren så ikonisk? Karakterene, musikken, det nyancerede kvindebillede, TØJET! Alt det snakker vi om, når vi kigger tilbage på en af 00´erenes mest ikoniske kvindeportrætter i 'The Devil Wears Prada'.

    Tidsstempler:

    00:01:12 - Ugens nyheder

    00:16:11 - The Devil Wears Prada

    01:45:15 - Anbefalinger

    Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Amalie Isen og Sarah Eline Nygaard.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 58 分
  • Popstar: Never Stop Never Stopping (2016): En overset komedieperle, der fortjener et gensyn
    2026/04/21

    Med Michael Jackson biopic "Michael" i biograferne taler vi i dag om popstjerner, men ikke Michael Jackson. Nej, i stedet dykker vi ned i den undervurderede musik mockumentar Popstar: Never Stop Never Stopping af The Lonely Island.

    Her følger vi Connor4real, den største stjerne på kloden. Hele verdenen er spændt på udgivelsen af hans nye album Connquest.

    Tidsstempler:

    00:02:21 - Ugens nyheder

    00:39:30 - Popstar: Never Stop Never Stopping (2016)

    01:46:00 - Anbefalinger

    Værter: Philip Lund Bilde, Amalie Isen og Lennon Dikov

    続きを読む 一部表示
    2 時間
  • Mumien (1999): Genren der burde vækkes fra de døde
    2026/04/10

    I denne uges program pakker vi rygsækken, støver skattekortet af og begiver os ud i ørkenen – på jagt efter én af de mest elskede eventyrfilm fra 90’erne, nemlig 'Mumien'.

    Vi skal tilbage til 1999, hvor Brendan Fraser charmerede sig gennem sandstorme, egyptiske plager og genopståede mumier som Rick O’Connell i en film, der balancerer action, horror og humor på en måde, man næsten ikke ser længere.

    Vi gennemgår eventyrklassikeren, taler om hvorfor den stadig holder - og hvorfor hele dens genre næsten forsvandt.

    Tidsstempler:

    00:02:13 – Ugens Nyheder

    00:20:01 – Mumien (1999)

    01:38:36 – Anbefalinger

    Værter: Tobias Gilbert, Lennon Dikov og Benjamin Blaakilde

    続きを読む 一部表示
    1 時間 52 分
  • Nosferatu Awards 2026!
    2026/04/02

    Nosferatus årlige prisuddeling er tilbage! For tredje år i træk uddeler vi den famøse gyldne Grev Orlok pris.

    Oscars, BAFTAS og Golden Globes er bare opvarmningen til den rigtige og meget mere prestigefyldte prisuddeling, som lukker award-sæsonen af med stil.

    Der skal blandt andet findes årets ikke-menneske, årets throuple og årets lækreste onde mand. Og måske finder vi også tid til at kåre årets bedste film.

    Lyt med og hep på dine favoritter!

    Værter: Benjamin Blaakilde, Sofie Rechendorff Andersen, Sarah Eline Nygaard og Amalie Isen

    続きを読む 一部表示
    2 時間 2 分
  • Spider-Man 2 (2004): Med stort ansvar kommer en stor livskrise
    2026/03/31

    "With great power comes great responsibility"... og en stor livskrise.

    I anledningen af den nye trailer til den fjerde film i rækken af MCU's film om edderkoppemanden, 'Brand New Day', svinger Nosferatu sig med på tur med Peter Parker i Sam Raimis 'Spider-Man 2'.

    Og det er langt fra nemt at være en superhelt, særligt når huslejen er presset, når din familie er død og når drømmepigen er taget. Værterne forsøger at svare på, hvorfor Spider-Man fortsætter med at være så folkekær og succesrig, og kigger gadesuperhelten i sømmene for at finde ud af, hvad der trækker os alle sammen tilbage til ham gang på gang.

    Snakken går vidt omkring alle filmversioner af Spider-Man og Peter Parker, Mary Jane Watson, ikoniske superskurke, og genreinstruktøren Sam Raimis indflydelse.

    Værter: Philip Lund Bilde, Amalie Isen og Lennon Dikov

    続きを読む 一部表示
    1 時間 47 分
  • The Martian (2015): Hardcore videnskab og hopecore underholdning
    2026/03/24

    Spænd rumdragten og gør kartoflerne klar!

    I dag tager vi på en interplanetarisk overlevelsestur med The Martian fra 2015. Ridley Scotts film, baseret på Andy Weirs roman, er en historie om videnskab, viljestyrke og en mand, der nægter at give op… selv når han er efterladt helt alene på Mars.

    I anledning af Project Hail Mary, den næste store filmatisering af en Andy Weir-roman, undersøger vi, hvorfor og hvorvidt hans historie om den stædige og kreative marstronaut Mark Watney rammer noget helt særligt i krydsfeltet mellem hardcore videnskab og ren popcorn-underholdning.

    Tidsstempler:

    00:53 - Ugens Nyheder

    00:24:12 - The Martian (2015)

    01:18:44 - Anbefalinger

    Værter: Line Torsth Thomassen, Tobias Gilbert og Benjamin Blaakilde

    続きを読む 一部表示
    1 時間 26 分