エピソード

  • 12: Hvad er Færøernes forhold til Danmark og Rigsfællesskabet?
    2026/05/01

    Færingerne ønsker sig større politisk frihed og har økonomien til at løsrive sig. Men hvor kommer ønsket fra, og hvad betyder det for relationen til Danmark og Rigsfællesskabet fremover?

    I 1814 overgik Færøerne fra norsk til dansk og blev herefter administreret som et dansk amt under den danske stat og senere Danmarks Grundlov og Hjemmestyreloven.

    I dag har Færøerne en sund økonomi, et højt uddannelsesniveau, og er ikke afhængige af bloktilskuddet, de får fra Danmark.

    Ambitionen om, at blive en selvstændig stat har eksisteret længe. Men for at forstå det, skal vi tilbage i historien.

    Selvstændighedstanken blev nemlig for alvor formet efter, at Færøerne under 2. verdenskrig i en femårig periode var afskåret fra Danmark og selv stod for at styre landet med undtagelse af det militære område, som briterne stod for.

    Siden har selvstændighed været et højaktuelt emne blandt færøske politikere, der har repræsenteret både tilhængere og modstandere.

    I dag hersker dog en generel enighed i den færøske regering om større politisk frihed og indflydelse, når det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

    Lyt med og bliv klogere på stemningen hos den færøske befolkning, og på hvad det politiske skifte betyder for den fremtidige relation til Danmark og Rigsfælleskabet?

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Rógvi Olavson, ph.d. ved Fakultet for Historie og Samfundsvidenskab, Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet).
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    40 分
  • 11: Krigen i Ukraine har alvorlige konsekvenser for klimaforskningen
    2026/04/17

    Krigen i Ukraine har sat en stopper for udvekslingen af klimadata mellem Rusland og Vesten – og det kan få store konsekvenser for vores forståelse af klimaforandringerne og det grundlag verdens ledere træffer beslutninger ud fra.

    I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorfor data fra det russiske Arktis er så afgørende for klimaforskningen.

    Over halvdelen af Arktis ligger nemlig i Rusland, og området rummer unikke økosystemer, der spiller en central rolle i forskernes arbejde med at forudsige klimaets udvikling ikke bare i Arktis, men i hele verden.

    I studiet diskuterer vi, hvad det betyder, at denne viden i dag er utilgængelig, og om et fortsat klimasamarbejde med Rusland bør genoptages. For selv om dataudveksling er afgørende for præcise klimamodeller, rejser det svære sikkerhedspolitiske spørgsmål.

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan Ruslands krig i Ukraine påvirker klimaforskningen og vores mulighed for at forstå klimaforandringerne.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæster: Torben Røjle Christensen, videnskabelig leder på forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland samt professor ved Aarhus Universitets Institut for Ecoscience - Arktisk økosystemøkologi
    Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    47 分
  • 10: Hvor stor indflydelse bør de nordatlantiske mandater have i dansk politik?
    2026/03/20

    Folketingsvalget puster igen liv i debatten om de nordatlantiske mandater. Hvilken rolle spiller de fire folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne i dansk politik? Er det rimeligt, at de kan få afgørende betydning for, hvem der bliver statsminister? Og ændrer den aktuelle situation i Grønland vores syn på spørgsmålet?

    Siden 1953 har Grønland og Færøerne hver haft to mandater i Folketinget, med stemmeret på lige fod med de danske medlemmer. Men hvordan bruger de nordatlantiske folketingsmedlemmer egentlig deres stemmer? Og hvilke strategier følger de for at få indflydelse?

    I det tiende afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis taler vært, journalist og forfatter Martin Breum med forsker Mette Marie Stæhr Harder om de institutionelle og politiske aspekter af mandaterne. Hvad betyder de storpolitiske spændinger omkring Grønland og Arktis for medlemmernes arbejde i Folketinget?

    Podcasten spørger også, hvordan de nordatlantiske medlemmer selv ser deres rolle. Sætter de en dyd i at være kritiske og proaktive, som Aaja Chemnitz fra Grønland? Eller fokuserer man først og fremmest på konkrete forbedringer lokalt, som Sjúrður Skaale fra Færøerne beskriver?

    Hvem repræsenterer de nordatlantiske mandater egentlig: deres vælgere, deres parti eller hele rigsfællesskabet? Og hvad siger det om dansk demokrati, når få stemmer kan få afgørende betydning?

    Lyt med og tag stilling – hvilke spørgsmål rejser de nordatlantiske mandater i Folketinget, når danskerne går til valg?

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, ph.d. i statskundskab
    Kilder: Aaja Chemnitz, folketingsmedlem i Danmark for Inuit Ataqatigiit, Sjúrður Skaale, folketingsmedlem i Danmark for Javnaðarflokkurin
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    46 分
  • 9: Hvad betyder det lave uddannelsesniveau i Grønland for befolkningen?
    2026/03/13

    Det lave uddannelsesniveau i Grønland vækker bekymring. Både på grund af manglen af højtuddannede i landet og for at bekæmpe ulighed og fattigdom. Derfor er uddannelse også en forudsætning for på sigt at kunne opnå et mere selvstændigt Grønland.

    I 9. episode af podcasten Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis tager vært, journalist og forfatter Martin Breum fat på den udfordring, der har rødder både i sprog, geografi og historie. Han taler med Mîtdlârak Lennert, adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Grønlands Universitet og formand for Grønlands Uddannelsesråd, om årsagerne bag det lave uddannelsesniveau.

    Vi vender også blikket mod det internationale pres, der i dag omgiver Grønland - hvilken betydning har sproget for den højspænding, og hvordan navigerer grønlænderne mellem ønsket om at bevare deres sprog og identitet og behovet for at udvikle sig i en mere uafhængig retning?

    Lyt med og bliv klogere på, hvilke udfordringer grønlandske børn og unge møder i uddannelsessystemet, og hvilke konsekvenser det har for Grønlands fremtid og selvstændighed.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Mîdtlârak Lennert, adjunkt på Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet samt formand for Grønlands Uddannelsesråd.
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    34 分
  • 8: Hvad er status på grønlændernes ambitioner om selvbestemmelse?
    2026/02/27

    Grønlændernes ambition om selvbestemmelse står over for nye udfordringer. Historiske spændinger i relationen til Danmark og USA’s voksende interesse i Grønland sætter nu både politiske og geopolitiske ambitioner på prøve.

    Hvordan står det til med Grønlands ønske om selvbestemmelse? Kan relationen til Danmark støtte eller begrænse det? Og hvilken rolle spiller USA?

    I 8. afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis tager vært, journalist og forfatter Martin Breum til Nuuk. Her taler han med Nivi Christensen, kunsthistoriker og projektdirektør for Grønlands Nationalgalleri for Kunst om, hvordan relationen til Danmark historisk og i dag har påvirket grønlændernes ønske om løsrivelse. Hun sammenligner presset som Danmark nu oplever fra USA med det pres Grønlænderne gennem tiden har oplevet fra Danmark.

    I anden del af podcasten taler vi med Rasmus Leander, lektor og forsker på afdelingen for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik. Han giver et både historisk og aktuelt perspektiv på Grønlands ambitioner om større selvbestemmelse og forklarer, hvordan gamle koloniale forhold stadig præger debatten i dag.

    Lyt med og få indsigt i, hvad der driver grønlændernes ønske om selvbestemmelse, hvordan relationen til Danmark både før og nu sætter ambitionerne på prøve, og hvilken rolle USA spiller i de aktuelle geopolitiske spil.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Nivi Christensen, kunsthistoriker, projektdirektør for Grønlands Nationalgalleri for Kunst. Rasmus Leander, lektor og forsker på afdelingen for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    48 分
  • 7: Oprustning i Arktis: Danmarks militærstrategi i skyggen af Trumps Golden Dome
    2026/02/06

    Donald Trump har planer om en såkaldt Golden Dome - et forsvarssystem, der kan beskytte det amerikanske luftrum. I den plan spiller Grønland en væsentlig rolle, som har fået danske politikere til at lægge en ny plan for det danske forsvar i Arktis.

    42 milliarder har den danske regering besluttet at bruge på oprustning. Men hvad skal pengene bruges til, og hvorfor netop nu?

    Hvad dækker det over, når regeringen melder ud, at det danske forsvar nu skal forsvare og afskrække, hvor de tidligere kun har skulle overvåge regionen?

    I syvende afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis stiller vi skarpt på Trumps planer om the Golden Dome, den danske oprustning i Arktis og dens betydning for relationen til USA.

    I studiet har vi institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Kristian Søby Kristensen sammen med vært, journalist og forfatter Martin Breum.

    I podcasten bliver vi klogere på den militære trussel fra Rusland og dermed forståelsen af den trussel amerikanerne står overfor. Derudover sætter vi luppen på den danske forsvarsstrategi og dykker ned i, hvad den konkret betyder for danske soldater i Arktis.

    Lyt med, og oplev, hvordan hvordan Danmarks forsvarsstrategi i Arktis udvikler sig – med alliancen til USA som bagtæppe.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Kristian Søby Kristensen, Institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    46 分
  • 6: Hvordan påvirker Trumps pres den grønlandske befolkning?
    2026/01/30

    Hvad vil det sige, at blive truet på retten til selv at bestemme over det land, man lever i? Hvad sker der i et samfund, når et land reduceres til en handelsvare i et geopolitisk magtspil? Og hvad betyder det for en befolkning, der tidligere har været underlagt en kolonimagt?

    I sjette afsnit af Koldfronten - Kampen om Grønland og Arktis ser vi på, hvilke reaktioner Trumps trusler vækker blandt borgerne i Grønland.

    Det grønlandske samfund har i over 200 år levet som en dansk koloni, hvor retten til selvbestemmelse har været frataget befolkningen. Et traume gennem generationer som der nu bliver revet op i. Men hvordan trækker skyggerne fra kolonitiden tråde ind i nutidens spørgsmål om grønlændernes fremtid i Rigsfælleskabet?

    Det bliver vært, journalist og forfatter Martin Breum klogere på sammen med Maliina Abelsen, sociolog, tidligere finansminister i Grønland og i dag en central skikkelse i det grønlandske erhvervsliv.

    I podcasten deler hun sin egen erfaring og giver indblik i, hvordan presset fra amerikanerne kan mærkes af grønlænderne. Hvordan det vækker følelser som frygt, vrede og afmagt. Følelser, der kan få vidtrækkende konsekvenser for både samfundet, økonomien, erhvervslivet og den enkelte borger.

    Det leder os frem til nutidens spørgsmål, kan frygten få den unge generation til at forlade landet? Hvordan påvirker usikkerheden erhvervslivet? Og hvilken samfundsudvikling kan det sætte i gang, hvis Grønland pludselig bliver et mindre attraktivt sted at bo?

    Lyt med og få et indblik i, hvordan den seneste storpolitiske udvikling sætter sine spor i det grønlandske samfund.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Maliina Abelsen, sociolog, tidl. finansminister i Grønland og erhvervskvinde.
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    51 分
  • 5: Bliver Grønland den næste? Sådan kontrollerer USA østater
    2026/01/16

    USA kan tilbyde Grønland selvstændighed – men til hvilken pris?

    Amerikanerne har tidligere gjort brug af den såkaldte Free-Association-model – en model, der har givet øgrupper i Stillehavet deres selvstændighed og samtidig bundet dem tættere til Washington.

    Meget tyder på, at et amerikansk udspil kan bygge på netop denne model, men er det overhovedet attraktivt for grønlænderne?

    I denne episode af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvordan et muligt amerikansk udspil om en Free-Association-aftale kunne se ud, hvis de læner sig op af de tidligere aftaler med østaterne Palau, Micronesien og Marshalløerne i Stillehavet.

    Sammen med seniorforsker fra DIIS Ulrik Pram Gad og vært, journalist og forfatter Martin Breum, bliver vi klogere på, hvad en såkaldt Free Association-aftale egentlig indeholder – og hvilke kompromiser der kan følge med.

    Set fra Washington ligger Grønland strategisk placeret mellem USA og fjenderne, men betyder det, at militær magtovertagelse er det mest sandsynlige scenarie? Eller peger historien på en mere subtil løsning med økonomiske incitamenter, sikkerhedsaftaler og politisk indflydelse?

    Podcasten stiller skarpt på, hvad USA konkret kan tilbyde Grønland, hvordan aftalerne med Palau, Mikronesien og Marshalløerne fungerer i praksis – og om noget lignende kunne blive aktuelt i Arktis.

    Lyt med og få indblik i hvordan Grønland adskiller sig fra Stillehavsøerne og hvad råstoffer, selvstændighedsdrømme og forholdet til Danmark betyder. Og få en forskers udlægning af, hvad der er at vinde – og tabe – på en Free Association-aftale.


    Læs mere om podcasten her

    Medvirkende
    Gæst: Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    * Programmet er optaget torsdag. d. 8. januar.

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    続きを読む 一部表示
    52 分