『Meta & Fysikken』のカバーアート

Meta & Fysikken

Meta & Fysikken

著者: Dr. Karina Kjær & Anders Jensen
無料で聴く

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

Vi taler om universet, tiden, jordkloden, mennesket og meget mere. Ingen akademisk baggrund nødvendig. Vi bringer det hele ned i øjenhøjde!Anders Jensen & Karina Kjær 博物学 哲学 社会科学 科学 自然・生態学
エピソード
  • Meta & Fysikken: Afsnit 120: Kometer, Asteroider og lidt Artemis II
    2026/04/17
    Siden vi optog dette afsnit, så ER Artemis II kommet i luften, rundt om månen og ned på jorden igen! Det taler vi naturligvis om i et kommende afsnit. Karina’s noter til dette afsnit: 0: Der var lige en lille meteor over USA. 1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032 (den rammer så heller ikke Månen)2: Artemis II missionen3: ESA introduces space environment ‘health index’4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen5: Ny Komet6: Oversigt over kommende kometer (med link!)7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS—————————-1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032Fra Michael Linden-VørnleAsteroiden kommer...… og den skal være så velkommen!I starten af 2025 blev der talt og skrevet en del om den ca. 60 meter store asteroide 2024 YR4, fordi der havde vist sig en betydelig risiko for, at den ville ramme Jorden d. 22. december 2032. Vedholdende observationer af asteroiden afslørede dog, at der alligevel ikke var risiko for en kollision med Jorden. Til gengæld var der stadig en ret høj sandsynlighed for at 2024 YR4 ville ramme Månen.Et nedslag af en ca. 60 meter stor asteroide på Månen ville være særdeles interessant at observere for at lære mere om den kraterdannelse på Månen og andre himmellegemer, der netop er resultatet af nedslag af bl.a. større eller mindre asteroider. Nogle mente dog også, at en kollision mellem 2024 YR4 og Månen d. 22. december 2032 kunne udgøre en risiko for os på Jorden, da brudstykker fra nedslaget kunne slynges væk fra Månen og ramme vores planet.Uanset om man mener, at et nedslag af 2024 YR4 på Månen er en god eller dårlig ting, så er en kollision med vores nærmeste nabo i rummet nu altså også blevet taget af programmet for asteroidens besøg i 2032. Nye observationer lavet med James Webb-rumteleskopet har vist, at asteroiden ikke vil ramme Månen, men med størst sandsynlighed passere forbi i en afstand på mere end 20.000 km. Asteroider som 2024 YR4 er byggeaffald fra Solsystemets barndom og er derfor videnskabeligt uhyre interessante for at lære os mere om, hvordan vores planetsystem er blevet dannet og har udviklet sig. Når de altså vel at mærke er så elskværdige ikke at ramme vores planet. Så 2024 YR4 skal være mere end velkommen til at smutte forbi d. 22. december 2032.Billedet her viser 2024 YR4 optaget af James Webb-rumteleskopet d. 26. februar 2026. Billedet er gengivet i negativ farveskala – altså med lyse objekter (asteroiden) gengivet med mørke farver. Asteroiden er også markeret med en grøn ring.Læs mere hos ESA:https://www.esa.int/Space_Safety/Planetary_Defence/Asteroid_2024_YR4_will_not_impact_the_MoonCredit:NASA, ESA, CSA, STScI, M. Micheli (ESA NEOCC)Den der asteroide der IKKE rammer jorden i 2032 rammer måske månen. -----------------------------------------2: Artemis IIhttps://www.nasa.gov/humans-in-space/artemis/Orion is developed to be capable of sending astronauts to the Moon and is a crucial step toward eventually sending crews on to Mars.The Orion spacecraft will serve as the exploration vehicle that will carry and sustain the crew on Artemis missions to the Moon and return them safely to Earth. Orion will launch on NASA’s new heavy-lift rocket, the SLS (Space Launch System).SLS is the only rocket that can send Orion, astronauts, and cargo directly to the Moon in a single launch. The Artemis II mission will carry astronauts farther from Earth and closer to the Moon than any human has been in over half a century. From this unique vantage point and environment, the Artemis II crew will work with scientists on Earth to facilitate science investigations to inform future human spaceflight missions. Det er altså kun et flyby. Der lander ingen mennesker på månen i denne omgang."The Artemis II astronauts will be the first humans to fly by the Moon in more than 50 years and will serve as scientific ambassadors to our nearest neighbor.On the journey to the Moon and back, the Orion capsule will fly by the far side of the Moon — the side that always faces away from Earth. During this three-hour period, astronauts will analyze and photograph geologic features, such as impact craters and ancient lava flows. They will rely on the extensive geology training they received in the classroom and in Moon-like places on Earth to describe nuances in shapes, textures, and colors — the type of information that reveals the geologic history of an area. These skills will be critical to exploring the Moon’s South Pole region through future missions."Hvad Michael Linden-Vørnle siger om sagen:NASA har i dag, d. 12. marts, meddelt, at Artemis II-missionen bliver klar til at komme af sted mod Månen i starten af april. Her skal de fire astronauter, chefen Reid Wiseman, piloten Victor Glover samt de to missionsspecialister Christina Koch og Jeremy Hansen (sidstnævnte fra Canada), i løbet af ti dage flyve ud til Månen, rundt om Månens bagside og hjem igen.Udmeldingen kommer som ...
    続きを読む 一部表示
    1 時間 18 分
  • Meta & Fysikken: Afsnit 119: Øjet
    2026/03/28
    I dag dykker vi ned i øjets anatomi og hvordan synet egentlig virker. 1: Hvordan synet virker2: Hvad er langsynet / kortsynet3: Grå stær4: Laser Eye Surgery5: Nat linser6: Elektrisk omformning af øjet 7: Guld i Øjet8: Chip i øjet----------1: Hvordan synet virkerHjerne / Synet forbindelsehttps://videnskab.dk/krop-sundhed/oejet-kigger-men-hjernen-ser/2: Hvad er langsynet / kortsynetØjets form3: Grå stærHvad er det?4: Laser Eye SurgeryLASIKFor those who want do do away with corrective lenses, the main option is LASIK (Laser-Assisted In Situ Keratomileusis) surgery, which uses a laser to reshape the cornea by removing microscopic amounts of tissue beneath a thin flap, allowing light to focus properly on the retina. While, for those suitable for treatment, LASIK has a high success rate – around 95% of patients go on to ditch their glasses only a few days after recovering from surgery – it’s expensive and invasive, and cutting into the cornea alters the structural integrity of the eye.“LASIK is just a fancy way of doing traditional surgery,” said lead researcher and presenter Michael Hill, a professor in chemistry at Occidental College. “It’s still carving tissue – it’s just carving with a laser.”5: Nat linserhttps://www.city-optik-muenchen.de/en/orthokeratologie-muenchen-ortho-k-nachtlinsen/Orthokeratology, or Ortho-K, offers a revolutionary way to correct vision without the need for glasses or daytime contacts. By wearing special contact lenses overnight, users can reshape the cornea and experience clear vision throughout the day. This method challenges the conventional approach to eyesight correction, offering a non-invasive alternative for those seeking freedom from corrective lenses.The cornea is the transparent part of the eye on which the contact lens is placed. It consists of five layers of different thicknesses. However, only the uppermost layer, the so-called epithelium, is important for us.Corneal epitheliumBowman membranestromaDescement’s membraneendotheliumThe corneal epithelium is about 0.04mm to 0.06mm thick. It is the uppermost layer of the cornea and renews itself completely once in 7 days. Such an epithelium as it occurs on the eye, there is similarly also on the “normal” skin on the human body. Such an epithelium scales itself off and is thus a protection for the underlying tissue. The Ortho-K contact lens makes use of this process by pushing the top layer of the epithelium from the middle of the cornea (directly above the pupil) to the edge by adhesive forces (tensile forces). Since only the top layer of the epithelium is moved here, the natural protective mechanism of the eye is fully preserved. In addition, this effect of orthokeratology is reversible due to the rapid regeneration time of the epithelium. This means that if the contact lens is no longer worn, it will take another 7 days for the old shortsightedness to be restored. Orthokeratology is in no way harmful to the eye compared to laser eye surgery, which destroys tissue in much deeper layers (stroma) in order to achieve a lasting effect. Recent studies from the USA, on the other hand, have even pointed out that the eye dioptres in orthokeratological contact lenses remain very constant, i.e. do not change. For this reason, Ortho-K contact lenses are also used with children who are already very shortsighted at a young age. In general, there is no age limit for orthokeratology.6: Elektrisk omformning af øjethttps://bli.uci.edu/laser-free-vision-correction-uses-electrical-current-to-reshape-eye/Electric Eye Treatment (EMR - electromechanical reshaping)Denne teknik er stadigvæk ikke godkendt til mennesker, men de er i gang med kliniske forsøg.Scientists have developed a novel, non-invasive technique that reshapes the cornea using only a mild electric current and a temporary pH shift. The cornea is the clear, dome-shaped surface at the front of the eye, acting as a transparent window that helps focus incoming light. It’s made of tightly packed collagen fibers and is designed to be strong and smooth. When light enters the eye, the cornea is the first lens it hits – and it’s here that most of light-bending (refraction) occurs in order to focus the light onto the retina at the rear of the eye. However, if the cornea has an irregular curve, it results in conditions such as nearsightedness (myopia) and farsightedness (hyperopia).What Hill and colleagues propose is instead working with the composition of the cornea to reshape the dome without removing any material from it. Made primarily of collagen, the cornea maintains its shape thanks to the arrangement of charged molecules and proteins. The researchers discovered that by applying a low-level electrical current through a specially designed platinum “contact lens” electrode, they could change the pH of the tissue, increasing the acidity of the corneal tissue, which would make it pliable just long enough to reshape – like fitting ...
    続きを読む 一部表示
    1 時間 14 分
  • Meta & Fysikken: Afsnit 118: Tid - tilbage hvor vi startede. Eller?
    2026/03/11
    Sjovt nok så handlede vores allerførste afsnit om Tid og Tidsrejser (29.01.2018). Og nu tager vi lige et deep-dive tilbage til selvsamme tema.Karina’s noter til dagens afsnit:Tid - Målinger:Vi lever i en synkroniseret liv og tid er over det hel og en vigtig del af vores opfattelse af virkeligheden.Hvad er tid? Vi kan starte med hvordan man måler den: Med et ur.Et ur er en oscillator og noget der kan tælle svingningerne. Jo finere tidsinddelingen er, jo mere nøjagtigt kan uret være.Solen er en oscillator. Den går op og ned og vi er dem der tæller. Nøjagtighenden er 1 svingning per dag.Så opfandt vi pendul uret, hvor mekanik (tandhjul) tæller. Svært at bære rundt på og det skal trækkes op. Nøjagtighenden er ca. 1 svingning per sekund.Så opfandt vi Quartz uret. Her er det Quartz krystallen der svinger/vibrer/deformerer når den er udsat for en strøm.Her er det elektronik (digital logisk system) der tæller svingningerne. Nøjagtighed: 32 768 svingninger per sekund – approx. 10^(-13)Så kom atom uret: Cs atomer bruges her. "A Cæsium-133 atom has a ground state with a hyperfine structure, meaning the electron can have two slightly different energy levels based on whether its spin is aligned or anti-aligned with the nuclear spin.When hit with microwave radiation at the exact frequency of 9.192.631.770 Hz (cycles per second), the atoms transition between the lower state to the higher state. That gives us a way to tune the microwave radiation precisely and we can tune other light frequencies against that."Med andre ord så tæller uret 9 192 631 770 cycles/flips til at definere et sekund. Det giver en nøjagtihed på ~ 10^(-16). Vi er altså ude på det 16 decimal i vores nøjagtighed af sekundet.Dette er SI (International System of Units) definitionen af et sekund. I dag er international atomtid TAI (Temps Atomique International) givet ved middelvisningen af omkring 400 cæsiumure, der står på 50 nationale laboratorier rundt omkring i verden.Der er planer om at lave en ny SI definition af sekundet i 2030, hvor man vil bruge et andet atom der giver en bedre nøjagtighed. Det er der brug for. I dag i laboratorier måler man tid med en nøjagtighed på 18-20 decimaler, og så er det mærkeligt at sekundet er dårligere defineret. Det er her i 2026 at man vil beslutte sig for hvilket atom man så vil bruge. Det skal helst være et atom der har finstruktur hvor lyset skal have mange svingninger per sekund. En kandidat er 87^Sr som har 429000*10^9 svingninger per sekund. (Cs er 9GHz og Sr er 429 THz). En anden kandidat er Thorium: https://www.sciencealert.com/timekeeping-is-on-the-verge-of-a-giant-leap-in-accuracy-heres-whyMan bruger lasere til disse atom ure. Elerktroner er for store og klodsede til det. En nøjagtighed på 10^(-18) betyder at to urer der blev synkroniseret omkring 'the Big Bang' vil i dag kun være 1 sekund fra hinanden.Hver gang nøjagtigheden er blevet bedre, er der opstået nye anvendelser, som vi ikke anede, vi havde brug for.Rum - TidUniverset som helhed har en universel tid, som skrider fremad, efterhånden som rummet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, nemlig den lokale tid.Tiden løber ikke med samme samme hastighed alle steder. Du vil ikke selv mærke / måle det. Dit ur ser for dig altid ud til at gå rigtigt. Så uanset hvor i universet du sidder med dit Cs atom så giver den dig en tidsmåling som er korrekt (for dig).Der er 2 effekter:1) I et tyngdefelt: (gravitational time dilation)Den ene effekt af det her er når der er tyngdekraft. Når du er i tyngdefelt, er du er et sted hvor rummet er blevet bukket. Så løber tiden langsommere, end hvis du står et sted, hvor der ikke er blevet bukket. Altså, når jeg prøver at forestille mig det her, så lukker jeg øjnene og laver et billede i mit hoved. Jeg forestiller mig et stort netværk af af linjer. Nogen der går den ene vej og nogen der går på tværs, altså vinkelret på de første linier.Det er sådan et helt fint og ensartet net. Der er lige langt mellem hvert eneste krydspunkt. Sådan ser jeg nettet hele vejen ud til alle sider rundt om mig og hele vejen opad, fordi det faktisk ikke bare er et stykke papir. Det er faktisk et 3D objekt der går hele vejen op og ned også. Hele rummet er pænt og flot, fordi der er lige langt i mellem hvert eneste krydspunkt over det hele. Nu tager jeg og putter en masse ind et sted, og det vrider mine bitte små målestokke i mit fine spin. Nu er der ikke længere lige langt mellem krydspunkterne. Der er blevet hevet i det og nu er der længere imellem knudepunkterne.Mit fine net er ikke kun rum, det er også tid og min tid løber en bestemt afstand imellem 2 knudepunkter. Nu hvor mit net er blever forvrænget af massen er tiden også blevet forvrænget. Man kan sige at et sekund er længden mellem 2 knuder. For at gøre noget abstrakt og usynligt håndgribeligt. Tiden er en fysisk størrelse, og den hører sammen med rumtiden. Og ...
    続きを読む 一部表示
    1 時間 24 分
まだレビューはありません