Er vi alene i universet?

Det er et spørgsmål, mennesker har stillet sig selv i årtusinder. For hvis der findes liv derude, ændrer det vores forståelse af os selv og vores plads i kosmos. Men måske er tanken om at være helt alene mindst lige så skræmmende.

I tredje episode af Faktisk dykker vi ned i jagten på liv uden for Jorden. Hvordan leder forskere efter planeter omkring fjerne stjerner? Hvad gør en planet beboelig? Og hvor tæt er vi egentlig på at finde de første tegn på liv et andet sted i universet?

I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk. Han har lavet adskillige videoer om rumforskning og jagten på liv i universet. Sammen ser de nærmere på exoplaneter, Mars, radiobeskeder til fremmede civilisationer og de store spørgsmål, der gemmer sig mellem stjernerne.

Hvor sandsynligt er det, at der findes liv andre steder? Og hvad fortæller forskernes teorier om vores egne chancer for at overleve som civilisation?

Sidst i episoden kigger producer Johanne Hoffmeyer forbi med en overraskende historie fra teknologiens verden. For robotterne bliver stadig mere avancerede, og udviklingen inden for kunstig intelligens går hurtigere end nogensinde.

Men hvor tæt er vi egentlig på de menneskelignende robotter, vi kender fra science fiction – og hvad kan de faktisk finde ud af i dag?

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Links fra podcasten:
Video:
Er der liv i rummet?
Artikler:
Humanoide robotter: Hvor langt er udviklingen kommet?
»Totalt uventet«: Forskere opdager kæmpe hval-kirkegård på 7 kilometers dybde

Kan man være objektivt smuk?

Ja, hvis du tror på de trends, der florerer på sociale medier, hvor ansigter bliver gjort op i mål, vinkler og forbedringspotentiale.

Den logik går igen hos online-tjenester som QOVES, der tilbyder ansigtsanalyser og personlige guides til, hvordan man kan forbedre sit udseende gennem plastikkirurgi, træning eller kosmetik.

QOVES hævder, at analyserne bygger på videnskabelig forskning, men kan skønhed virkelig måles og sættes på formel? Og hvad mener andre forskere om den type videnskab?

I anden episode af Faktisk dykker vi ned i fænomenet looksmaxxing – idéen om at optimere sit udseende til dets fulde potentiale. Det er både en milliardindustri og en trend, der fylder på sociale medier, hvor eksperter og amatører deler råd om alt fra hudpleje til omfattende plastikkirurgi i jagten på det perfekte look.

I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med kollega Mathilde Kondrup Rasmussen, der er journalist på Videnskab.dk. Hun har ikke bare skrevet om looksmaxing – hun har også købt en guide fra QOVES for at se, hvordan virksomheden vurderer hendes udseende, og hvilke forbedringer den anbefaler.

Sidst i episoden springer vi ind i en abstrakt kunstfilm og ser nærmere på et studie, der undersøger, hvordan den slags film kan påvirke vores evne til at tænke kreativt.

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Mathilde Kondrup Rasmussen, journalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Links fra podcasten:
Artikler:
Jeg betalte 150 dollars for den ultimative guide til looksmaxxing - sådan gik det
Nyt studie: Folk, der så mærkelige kunstfilm, blev mere kreative
Vild evolution: Plante bliver tilsyneladende mere usynlig for at skjule sig for mennesker

Kortfilm:
🎬Kortfilm: Shorts Scientifically-Proven to Combat Brain Rot and Boost Creative Thinking

Studier:
Beauty in Mind: The Effects of Physical Attractiveness on Psychological Well-Being and Distress
A Thing of Beauty is a Joy Forever”? Returns to Physical Attractiveness over the Life Course
Facial Attractiveness and Lifetime Earnings: Evidence from a Cohort Study

I den svenske skærgårds dyb ligger et skibsvrag med en brutal og næsten glemt historie.

Her er forskere nu i gang med nye undersøgelser af Havmanden — et dansk skib, der i 1683 sejler ud fra København med danske straffefanger ombord.

Kursen er sat mod St. Thomas, hvor fangerne skal bruges som slaver i den nye danske koloni. Rejsen udvikler sig til et blodigt opgør, for undervejs begår en del af besætningen mytteri - kaptajnen bliver kastet i havet, og flere mister livet til søs.

Mytteristerne bliver dog senere stillet til ansvar for deres bedrifter og lider en grusom skæbne på Østerbro i København.

I podcasten Faktisk inviterer journalist og vært Kasper Vegeberg journalister fra Videnskab.dk i studiet for at bringe velfortalte historier fra videnskaben til bordet.

I første afsnit får Kasper Vegeberg selskab af kollega og journalist Lise Brix. Sammen folder de den dramatiske fortælling om Havmanden ud og stiller skarpt på, hvad vi kan bruge marinarkæologien til i dag.

Sidst i episoden skal vi forbi Gibraltar til en helt anden historie om Makakaber, der har tilpasset sig et liv omgivet af turister og fast food.

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Læs artikler fra podcasten her:
Straffefanger i oprør: Arkæologer dykker ned i et af danmarkshistoriens mest dramatiske mytterier
Aber spiser jord for at fordøje turisters junkfood
Hajer tester positive for kokain og koffein i Bahamas

Hvad sker der, når en patient på hospitalet får antibiotika, som måske ikke er helt nødvendig? Hvordan kan smitte mellem patienter sprede resistente bakterier, uden at vi altid opdager det? Og hvilke løsninger er på vej, så fremtidens behandlinger stadig virker, når bakterierne bliver stærkere?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit følger vi de situationer, hvor antibiotika gives på hospitaler, og ser på, hvordan det påvirker den enkelte patient – samt hvordan forskere forsøger at begrænse unødvendig brug.

Vært Kasper Vegeberg har inviteret Michael Kemp i studiet. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital. Han forklarer, hvordan bakterier, som er resistente over for mange antibiotika, kan give alvorlige infektioner hos patienter – og hvorfor hospitalsindretning, smitteforebyggelse og målrettet brug af antibiotika er afgørende for at stoppe spredningen.

Michael Kemp fortæller også om forskernes arbejde med smalspektret antibiotika – præcisionsvåben, der rammer de syge bakterier uden at ødelægge de sunde. Men han understreger, at brede behandlinger nogle gange er nødvendige, når patienten er alvorligt syg, eller når bakterien ikke kan identificeres hurtigt.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på hospitaler kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både patienter og samfund mod fremtidige infektioner.

Medvirkende
Gæst: Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi, Sjællands Universitetshospital
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

Hvad sker der, når en ældre får antibiotika for en lille feber, som måske ville gå over af sig selv? Kan en enkelt urinprøve eller et hurtigt symptom føre til medicin, som ikke altid er nødvendig? Og hvordan mærker beboerne og personalet konsekvenserne af antibiotikabrug i hverdagen?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit ser vi på, hvordan antibiotikabrug på plejehjem påvirker både den enkelte og samfundet – og hvad forskere gør for at reducere overforbruget.

Vært Kasper Vegeberg har inviteret Jette Nygaard Jensen i studiet. Hun er seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer, at antibiotika ofte gives “for en sikkerheds skyld”, også når det måske ikke er nødvendigt. Det kan give bivirkninger hos de ældre borgere – og samtidig øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens, som kan gøre fremtidige infektioner sværere at behandle.

Forskning viser, at danske plejehjemsbeboere får mere antibiotika end ældre uden for plejehjem – og mere end ældre i andre lande. Men hvad skyldes overforbruget? Og hvilke muligheder har man for at reducere det?

Jette Nygaard Jensen og hendes kolleger har testet metoder til at begrænse brugen af antibiotika. Forsøgene viste, at små ændringer kan reducere forbruget betydeligt – og samtidig mindske risikoen for resistens.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på plejehjem kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både ældre borgere og samfundet mod fremtidige infektioner.

Gæst: Jette Nygaard Jensen, seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegebjerg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika.

I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier – blandt andet E. coli, som kan give urinvejsinfektioner.

Samtidig bruger vi store mængder antibiotika i husdyrproduktionen, især til smågrise, hvor sygdomme i de første leveuger kan kræve behandling. Det kan være med til at skabe bakterier, der er sværere at slå ned.

Lyt med, når vi undersøger, hvordan bakterier bevæger sig mellem mennesker og dyr – og hvad det betyder for fremtidens behandling af infektioner.

Gæst: Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegebjerg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.