検索キーワード： 著者 "Albert Camus" すべてのカテゴリー

Le 19 mars 1944, Albert Camus et Maria Casarès se croisent chez Michel Leiris. L'ancienne élève du Conservatoire, originaire de La Corogne et fille d'un républicain espagnol en exil, n'a que vingt et un ans. L'écrivain vit alors seul à Paris, la guerre l'ayant tenu éloigné de son épouse Francine, enseignante à Oran. Sensible au talent de l'actrice, Albert Camus lui confie le rôle de Martha pour la création du Malentendu en juin 1944. Et durant la nuit du Débarquement, Albert Camus et Maria Casarès deviennent amants.

Den franske forfatter Albert Camus' (1913-1960) filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i hans forfatterskab. Den danske oversættelse er fra 1960.

En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab. Den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) efterlod et ufuldstændigt udkast til en roman. Det håndskrevne manuskript var tilplastret med overstregninger og talrige noter i marginen. Camus' noter er medtaget i bogen. Først i 1994 blev romanen udgivet i Frankrig og var øjeblikkelig en litterær sensation.

7 noveller om konflikten mellem menneskers individualitet og kravet om solidaritet og fællesskab med andre. Novellesamlingen af den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) udkom oprindeligt 1957, og den danske oversættelse fulgte året efter. Denne oversættelse er fra 2013, hvor Hans Peter Lund reviderede Carl Johan Elmquists første tekst på dansk.

"Pesten" handler om et pestudbrud i den algierske havneby Oran. I begyndelsen dør rotter i hobetal, men efterhånden sættes alle indbyggere i karantæne. En lokal læge kæmper en brav kamp for beboerne i byen. Mange vælger at gå op imod den dødsdom, der hænger over byen ved at forsøge at skabe livskvalitet under de værste betingelser eller give de syge en værdig død. Romanen demonstrerer således, at der findes en human eksistentialisme. Hovedværk fra 1947 i forfatterskabet.

Historien starter på baren Mexico-City i Amsterdam hvor fortælleren Clamence antaster en tilfældig bargæst - og samtidig læseren - og starter sin besnærende monolog om sin turbulente tilværelse, fortællingen om et pænt og borgerligt livs fald. En nat hører Clamence et skrig fra floden, men han finder aldrig ud af, hvad der skete, for han tør ikke undersøge sagen. Denne begivenhed skal siden hjemsøge ham og bliver et eksistentielt vendepunkt. For lader vi ikke alt for ofte skæbnen afgøre livet for os, af frygt for selv at træffe valg?

En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed.

"Am Morgen des 16. April trat der Arzt Bernard Rieux aus seiner Wohnung und stolperte mitten auf dem Flur über eine tote Ratte." Die Pest ist ausgebrochen. Leidenschaftlich, aber mit wachsender Verzweiflung, tun Rieux und einige andere alles, um zu helfen.

Algerien um 1940: In der Hafenstadt Oran wütet die Pest, die Bevölkerung droht im Ausnahmezustand zu versinken. Keiner darf die Stadt verlassen, Hilfe von außen erreicht die Menschen nicht. Jeden Tag sucht sich die Krankheit neue Opfer und - einem unbestechlichen Richter gleich - macht sie weder vor den Hütten der Armen noch den Palästen der Reichen halt. Während die meisten der Bewohner in verzweifelter Lethargie verharren, vollbringt eine kleine Gruppe um den Arzt Rieux wahre Heldentaten.

"Deux siècles de révolte, métaphysique ou historique, s'offrent justement à notre réflexion. Un historien, seul, pourrait prétendre à exposer en détail les doctrines et les mouvements qui s'y succèdent. Du moins, il doit être possible d'y chercher un fil conducteur. Les pages qui suivent proposent seulement quelques repères historiques et une hypothèse de lecture. Cette hypothèse n'est pas la seule possible ; elle est loin, d'ailleurs, de tout éclairer. Mais elle explique, en partie, la direction et, presque entièrement, la démesure de notre temps."

"Je suis certain qu'on ne peut être heureux sans argent. Voilà tout. Je n'aime ni la facilité ni le romantisme. J'aime à me rendre compte. Eh bien, j'ai remarqué que chez certains êtres d'élite il y a une sorte de snobisme spirituel à croire que l'argent n'est pas nécessaire au bonheur. C'est bête, c'est faux, et dans une certaine mesure, c'est lâche."

Qu'il suive le fil d'Ariane sur les traces du Minotaure pour évoquer Oran et ses alentours, qu'il revisite le mythe de Prométhée à la lumière de la violence du monde moderne, ou qu'il rêve à la beauté d'Hélène et de la Grèce, Albert Camus nous entraîne tout autour de la Méditerranée et de ses légendes. Un court recueil de textes lyriques et passionnés pour voyager de l'Algérie à la Grèce en passant par la Provence.

"Dans les épaisseurs de la nuit sèche et froide, des milliers d'étoiles se formaient sans trêve et leurs glaçons étincelants, aussitôt détachés, commençaient de glisser insensiblement vers l'horizon. Janine ne pouvait s'arracher à la contemplation de ces feux à la dérive. Elle tournait avec eux, et le même cheminement immobile la réunissait peu à peu à son être le plus profond, où le froid et le désir maintenant se combattaient."

In einer atemberaubenden Beichte bekennt im Amsterdamer Hafenviertel Jean-Baptiste Clamence, ehemals angesehener Anwalt, der sich stets für einen Wohltäter der Menschen gehalten hat, Selbstgefälligkeit und Opportunismus als Triebfedern seines einstigen Rechtsbewusstseins. Als er eines Nachts eine Frau auf einer Brücke stehen sah, im Begriff, in den Fluss zu springen, hat er sie nicht daran gehindert.

Después de recibir el Premio Nobel de Literatura en 1957, Albert Camus escribió una carta a su antiguo profesor en Argel, Louis Germain, sin el cual «no habría sucedido nada de todo esto» y le expresó todo su reconocimiento. El conjunto de la correspondencia entre estos dos hombres, nunca antes publicada integra, y un fragmento de El primer hombre donde apareció el personaje del profesor M. Bernard se encuentran compilados en Cartas a mi maestro. Una edición en forma de homenaje a ese magnífico vínculo de gratitud y ternura que los unió.