検索キーワード： ナレーター "Greis" すべてのカテゴリー

Was Simon über Blue weiß: Er ist witzig, sehr weise, aber auch ein bisschen schüchtern. Und ganz schön verwirrend. Was Simon nicht über Blue weiß: WER er ist. Die beiden gehen auf dieselbe Schule und schon seit Monaten tauschen sie E-Mails aus, in denen sie sich die intimsten Dinge gestehen. Simon spürt, dass er sich langsam, aber sicher in Blue verliebt, doch der ist noch nicht bereit, sich mit Simon zu treffen. Dann fällt eine der E-Mails in falsche Hände - und plötzlich steht Simons Leben Kopf.

Historien fra "GIGANTERNES FALD" og "VERDENS VINTER" afsluttes, når "PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN", tredje bind af den populære trilogi om fem familier i det 20. århundrede. Glæd dig til endnu et bind af vores historie, medrivende og lyslevende fortalt af Ken Follett.

Følg personerne fra "GIGANTERNES FALD" og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed. "VERDENS VINTER" er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier - to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra "GIGANTERNES FALD" er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne.

I Tanker om drabet fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som: Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg - for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige - og meget svære - spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan?

Denne sidste episode af Skyldig i drab handler om forfatterens egne besøg i fængslet og om de mere personlige grunde, han har til at skrive bogen. Den handler om drabet, både det drab, vi hører om i medierne eller ser i film og tv, og virkelighedens drab. Den sidste type drab har vi allerede hørt meget om i de foregående episoder. Episoden handler også om, hvordan drab er blevet straffet gennem tiderne, og om nogle af de vigtige begreber, som de drabsdømte har gjort sig tanker om i de tidligere episoder: skyld, skam, soning, livsmening, tilgivelse.

Denne episode af Skyldig i drab handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet - i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum. Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende. De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet.

I Fængslets indre virkelighed fortæller de drabsdømte om livet i fængslet. De fortæller, hvordan oplevelsen af tid er en helt anden i fængslet end udenfor. Om deres egen og de andre indsattes forbrydelse. Og om savn, livsmening, gud og tro. Alt sammen i lyset af drabet. Fremstillingen følger de medvirkendes tanker og fortælling.

I Fra drabet til fængslet følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet. I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig. Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn.

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. "For enden af perronen" er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær - og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen - både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker.

Overalt findes der mennesker, som vil forskellige ting. Man må prøve at forstå, hvordan de tænker - og hvordan man selv tænker. Det er ikke altid let. Men Elvis "vil." Og prøver. Men hvad skal han tro, da han en dag får to breve fra nogle ukendte, som ikke vil skrive deres navne? I det ene står: Elvis Karlsson, jeg elsker dig. Kys! Men i det andet: Du har en fjende, Elvis Karlsson! Hvem har skrevet de breve? Det vil Elvis finde ud af. Men så blander mor sig...

En dag i skolen læste lærerinden noget fra en bog: "Det værste, der kan siges om et menneske, er, at det havde været bedre, om det aldrig var blevet født!" De ord slog ned i Elvis som et lyn. Har nogen tænkt sådan om ham? Har mor...? Nu er han jo født, så det er der ikke noget at gøre ved... Men hvis han nu aldrig havde været til...? Så havde ingen jo vidst, at der kunne findes sådan en som ham. Havde det ikke været bedre? Nej, det havde det ikke.

Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham! Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende - farfar for eksempel!

Klimaschutz, Nachhaltigkeit, die Bewahrung der Natur und der Umwelt und das Schonen und Erhalten unserer Ressourcen sind fraglos die Themen, die unsere Zukunft bestimmen werden. Wie man selbst aktiv werden und im Alltag viele kleine Beiträge leisten kann, um Energie und Wasser einzusparen, die CO2-Belastung zu verringern und den eigenen ökologischen Fußabdruck zu verringern, verrät dieses Hörbuch. Es versammelt 100, auch für Kinder und Jugendliche, gut machbare Anregungen für einen bewusster gelebten Alltag mit dem Ziel, die Welt für kommende Generationen zu erhalten.

Einen Besuch im Bordell bekommt Lukas Busch von seinem Vater zum 18. Geburtstag geschenkt. Vater Busch ist Stammkunde im "Aladin", dem neuen Saarbrücker Groß-Bordell, das auch viele Franzosen besuchen. Lukas reagiert angewidert auf das "Aladin". Sein Vater ist darüber so enttäuscht, dass er sich noch am selben Abend mit dem Bordellbesitzer Foldur anlegt. Wenige Tage später verbrennt der alte Busch in seiner Werkstatt und wird damit zum Fall für die Saarlouiser Kommissare Michel Paquet und Amelie Gentner.

Tiere sind unsere Mitgeschöpfe. Wenn wir nicht aufhören, sie als Sache zu behandeln, zerstören wir nicht nur unsere materielle, sondern auch unsere seelische Lebensgrundlage. Darauf insistiert die französische Philosophin Corine Pelluchon. Doch wie können wir dieses grundsätzliche Umdenken herbeiführen und auch diejenigen an Bord holen, die keine Vegetarier sind oder in einem Wirtschaftszweig arbeiten, der auf der Ausbeutung von Tieren beruht?

Lieutnant Gustl gilt als erste konsequente Einführung des inneren Monologs in die deutschsprachige Literatur...

Redeschwälle, galoppierende Phrasen, atemlose Wortkaskaden, hier treffen zwei auf den ersten Blick unterschiedliche Künstler aufeinander...

Deutschland nach 1945: Klara und Leon haben überlebt - mit der Geburt ihres Sohnes Bärel wollen sie die Erinnerungen an Lager, Flucht und Verfolgung hinter sich lassen und ein neues Leben beginnen. Doch dann, bei einem Spaziergang im Park, trifft es Klara wie ein Schlag: Sie erkennt Liliput, ihre ehemalige Oberaufseherin im KZ. Klara steht unter Schock, hört auf zu sprechen und Bärel zu versorgen. Ihr Mann sieht nur einen Ausweg: "Schreibe, Klara, schreibe. Bann das Böse auf Papier! Fessele es mit deinen Worten!" Und Klara wagt den Blick in den Abgrund, zurück ins Leben.