エピソード

  • En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden

    En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden
    2026/06/28
    I juni måtte fem astronauter forlade ISS og gå ombord på et Dragon-rumskib parate til at vende tilbage til Jorden, mens to russiske kosmonauter søgte at reparere en læk, der får luft fra rumstationen til at forsvinde ud i rummet.
    Det lyder jo dramatisk, men gradvist er der kommet flere oplysninger om, hvad der skete.
    Det gennemgår vi nu, men vi vil også se på, hvad hændelsen betyder for rumfarten de næste 4-5 år, som er den tid, der er tilbage, før ISS i 2030 efter planen sendes ind i atmosfæren for at brænde op et sted over det sydlige Stillehav.

    Det er ikke noget nyt, at rumstationen ISS ikke er helt tæt, men så længe det kun var små mængder luft, man mistede, valgte man et leve med problemet.
    Men årene gik, og trods forsøg på reparationer er lækken gradvist blevet større.
    Lækken var i den russiske del af rumstationen i et modul kaldet PrK, så det var noget, russerne tog sig af.
    PrK er et sammenkoblingsmodul, hvor russiske rumskibe bliver koblet til ISS. PrK er monteret på det russiske Zvezda-modul, der blev opsendt helt tilbage i år 2000 som det første modul til beboelse på ISS.

    I 2012 mistede rumstationen bare under et halvt kg luft om dagen og det var ikke noget stort problem. Men efter en lang periode med kun et lille lufttab begyndte der at ske noget.
    I februar var lufttabet vokset til lidt over et kg per dag, og efter en sammenkobling med et forsyningsrumskib i april streg det til 1,7 kg om dagen.
    Det var nu klart at der skulle en større reparation til – og som den tidligere astronaut og NASA-talsmand Robert Cabana har berettet til tidsskriftet Ars Technica, så NASA og Rusland forskelligt på problemet:
    Russerne mener, at en fortsat anvendelse af PrK er skikker, men kan ikke overbevise NASA.
    NASA mener, at det er risikabelt fortsat at anvende PrK, men kan ikke overbevise russerne.
    "Så mens det russiske hold fortsætter med at søge efter og forsegle lækagerne, mener de ikke, at et katastrofalt nedbrud af PrK er realistisk. Og NASA har udtrykt bekymring over PrK's strukturelle integritet og muligheden for et katastrofalt nedbrud," sagde Cabana.
    Så kom den store reparationsdag 5. juni 2026, som vist fik et lidt andet forløb, end russerne havde forventet.
    Russerne havde orienteret NASA om, at de denne gang med et bor (eller en sav) ville søge at komme ind til selve lækagen.
    Det syntes NASA ikke var en god eller sikker ide, da man var bange for, at en så hårdhændet behandling kunne få det gamle modul til helt at kollapse.
    Derfor sendte NASA fem astronauter ind i Dragon-rumskibet, mens to russiske kosmonauter gik i gang med reparationerne.
    Undervejs opgav russerne deres plan og besluttede i stedet, at man ville lukke PrK helt – hvilket heller ikke er et meget stort problem, da russerne har andre sammenkoblingsmoduler.
    Det førte til følgende kommentar fra NASA's pressesekretær, Bethany Stevens:
    "I betragtning af denne udvikling har NASA instrueret besætningsmedlemmerne inde i Dragon-rumfartøjet om at afslutte sikkerhedsprocedurerne og vende tilbage til planlagte operationer ombord på Den Internationale Rumstation."
    Så nu har freden igen sænket sig, og endnu en gang har ISS levet op til at være et eksempel på, at store lande godt – måske nogle gange med lidt besvær – kan samarbejde i rummet, selvom man hernede på Jorden er politisk uenige.
    Men hændelsen varsler også et andet kapløb i rummet, der måske er lige så vigtigt som kapløbet mellem USA og Kina om at komme først tilbage til Månen.
    Denne gang er det dog ikke et kapløb med et andet land, men mod uret.
    For lækken er kun ét af de mange problemer, der viser, at ISS er ved at være godt slidt og derfor trænger til at udskiftes. Man kan læse en oversigt over alle problemerne gennem tiden her.
    For det er et stort problem, at ISS har så lidt tid tilbage. NASA vil gerne beholde ISS indtil 2030, mens russerne har talt om en udløbsdato i 2028.
    Det er meningen, at ISS skal erstattes af mindre kommercielle rumstationer, hvor man kan leje et ophold på måske et par uger, men de vil n...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Kan du overleve i ørkenen ved at drikke din egen urin? Urin er kroppens affald Urin i en overlevelsessituation Nyrerne på overarbejde Er urin sterilt?

    Kan du overleve i ørkenen ved at drikke din egen urin? Urin er kroppens affald Urin i en overlevelsessituation Nyrerne på overarbejde Er urin sterilt?
    2026/06/28
    Den britiske tv-vært og tidligere elitesoldat, Bear Grylls, er kendt fra overlevelsesprogrammer, hvor han tester grænserne for, hvad mennesker kan klare i naturen.
    Han har opbygget et globalt ry for blandt andet ofte utraditionelle - og til tider temmelig ekstreme - overlevelsestricks for at undgå livstruende mangel på væske i kroppen.
    Han har vredet væske ud af elefantafføring, drukket sekret fra kameltarme, sat tænderne i yakøjne i jagten på hydrering og drukket sin egen urin.
    Og har man set Bear Grylls tage en ordentlig slurk af sin egen urin foran kameraet, kan man let få et indtryk af, at det er et reelt overlevelsestrick. Han har trods alt en fortid i den britiske specialstyrke SAS.
    I et af programmerne fortæller han seerne, at det er spild af væske at urinere på jorden, at det er 'sikkert' at drikke sin egen urin, hvorefter han med tydelig modvilje tager en ordentlig slurk.
    Men holder det stik, eller er det underholdende tv forklædt som overlevelsestip?
    Menneskekroppen består af cirka 60 procent vand. For at holde den rette balance mellem stofferne i kroppens indre miljø filtrerer nyrerne konstant omkring 180 liter væske fra blodet (plasma) om dagen.
    Heldigvis skal vi ikke af med 180 liter urin om dagen. Nyrerne sender nemlig omkring 99 procent af det, de filtrerer, tilbage i blodbanen.
    Den nemmeste måde at forstå processen på er at forestille sig et overfyldt og uoverskueligt skur.
    Hvis man skulle gennemgå rodet én genstand ad gangen og kun fjerne det, der ikke skulle gemmes, ville det være både langsommeligt og besværligt.
    Det er langt mere effektivt at tømme skuret for indhold, beholde det vigtige og smide resten væk.
    Sådan arbejder nyrerne også. De ser bort fra de store celler og proteiner og filtrerer blodets plasma, hvilket i praksis svarer til at tømme hele skuret.
    Derefter sender de målrettet de nyttige stoffer tilbage til blodbanen. Det, der er tilbage, ender som urin; kroppens fysiologiske affaldsspand.
    Det endelige indhold i urinen afhænger af flere forhold, blandt andet hvor godt hydreret du er, hvor aktiv din stofomsætning er, og hvad du for nylig har spist eller indtaget af medicin og kosttilskud.
    Typisk består urin af omkring 95 procent vand.
    Resten er:
    Urinstof eller urea (omkring 2 procent, et affaldsprodukt fra nedbrydningen af protein, som vi vender tilbage til om lidt)
    Kreatinin (omkring 0,1 procent, et affaldsprodukt fra musklernes stofskifte).
    En række salte (elektrolytter) og proteiner.
    Så hydrerer urin dig? Og er det sikkert?
    Svaret er både ja og nej.
    Det er ikke helt entydigt, for som vi så ovenfor, afhænger urinens indhold af, hvad der i første omgang var i 'skuret'.
    Hvis du er rask og velhydreret, vil din urin typisk være klar eller gullig, hvilket betyder, at den overvejende består af vand, men den vil stadig indeholde urinstof, salte og andre affaldsstoffer.
    Denne slags urin vil faktisk give en vis grad af væske, men i en overlevelsessituation af den slags, Bear Grylls ofte viser på tv, mister kroppen væske på andre måder.
    Du taber for eksempel omkring 450 milliliter om dagen gennem huden og cirka 300 milliliter som vanddamp, når du ånder ud, men i et varmt og fugtigt klima, er væsketabet endnu større.
    Det betyder, at nyrerne skal holde ekstra godt fast i den væske, kroppen har tilbage, så den kan blive i blodbanen.
    Derfor bliver affaldsstofferne i urinen også mere koncentrerede, og indholdet bliver langt hårdere for kroppen at håndtere.
    Drikker du urin i en reel nødsituation, får du altså ikke bare væske i dig. Du får også en mere koncentreret blanding af de affaldsstoffer (blandt andet urinstof), som kroppen netop har forsøgt at komme af med.
    Drikker man urin med en højere koncentration af affaldsstoffer, eller har man nedsat nyrefunktion, kan urinstof og andre affaldsprodukter fra stofskiftet hobe sig op i kroppen. Det kan blive giftigt for cellerne, især i nervesystemet.
    Det kan blandt andet føre til opkast, muskelkramper, kløe og påvirket bevidsthed.
    Uden behandling kan denne forgift...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft

    Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft
    2026/06/28
    Bugspytkirtelkræft anses for at være verdens dødeligste kræft.
    Fem år efter diagnosen lever kun lige under 15 procent af patienterne.
    Hvis kræften har spredt sig til andre organer før diagnosen, er overlevelsen efter fem år på under 4 procent.
    Med få og diffuse symptomer opdages sygdommen ofte sent, og i flere årtier har der ikke været fremskridt i behandlingen.
    Det var derfor følelsesladet, da forskere præsenterede resultaterne for en ny pille mod bugspytkirtelkræft på verdens største kræftkonference i USA for nylig.
    Studiet blev samtidig offentliggjort i The New England Journal of Medicine.
    Pillen kurerer ikke kræften, men fordoblede overlevelsen hos patienterne sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.
    Kræftlægerne i salen rejste sig spontant og gav studiet stående bifald. Ord som 'game-changer' og 'gennembrud' blev brugt i flæng.
    "Disse resultater ændrer hele landskabet," sagde Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre til avisen The Guardian.
    Rachna Shroff har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år, men har ikke været involveret i studiet.
    "Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg," siger hun.
    "Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne."
    500 patienter, som havde bugspytkirtelkræft med spredning, var med i studiet. De havde alle været igennem standardbehandling før de blev udvalgt til at deltage i det kliniske forsøg.
    Halvdelen fik standardkemoterapi. Den anden halvdel fik en pille ved navn daraxonrasib.
    Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi, var 6,6 til 6,7 måneder.
    Median overlevelse for dem, der fik daraxonrasib, var 13,2 måneder.
    Median bruges ofte i stedet for gennemsnit i kræftforskning, fordi tallet ikke påvirkes af, at nogle få patienter måske lever meget kort eller meget længe.
    Daraxonrasib havde også færre bivirkninger.
    1,2 procent af patienterne måtte stoppe med denne behandling på grund af bivirkninger, mod 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi.
    "Det er meget lovende resultater for en kræftform, som er forbundet med en af de dårligste prognoser, og hvor behandlingsmulighederne har været begrænsede," siger professor og overlæge Knut Jørgen Labori.
    Han forsker i og behandler bugspytkirtelkræft ved Oslo universitetshospital.
    Daraxonrasib repræsenterer et nyt princip for behandling af bugspytkirtelkræft, som kan udvikles videre, ifølge professoren.
    Daraxonrasib-tabletterne retter sig mod noget, som kaldes RAS-protein.
    RAS-proteinet kontrollerer, hvordan celler vokser og deler sig. Det kan slå væksten fra eller til.

    Ved KRAS-mutation låses RAS-proteinet fast i "skru på"-positionen, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst.
    KRAS-mutation forekommer også i andre kræftformer, men hyppigst ved bugspytkirtelkræft, fortæller Knut Jørgen Labori. Hele 90 procent af bugspytkirtelkræft-patienter har KRAS-mutation.
    Den nye tabletbehandling blokerer RAS-proteinet og hæmmer signalerne, som gør, at svulsten vokser, og at sygdommen udvikler sig.
    "Selvom effekten foreløbig ser ud til at være tidsbegrænset, så viser resultaterne, at målretning af RAS kan give klinisk betydelig sygdomskontrol hos denne patientgruppe," siger Knut Jørgen Labori.
    "Dette gør behandlingsprincippet meget lovende og understøtter videre udvikling af denne type lægemidler," siger han.
    Det er den amerikanske kræftforsker Rachna Shroff, interviewet i The Guardian, helt enig i.
    "RAS-revolutionen er landet," siger hun.
    "Og dette studie beviser princippet om, at målrettet behandling mod KRAS i bugspytkirtelkræft er mulig og effektiv."
    Daraxonrasib er i dag ikke godkendt af lægemiddelmyndigheden FDA i USA eller EMA i Europa, men mens der afventes eventuel godkendelse åbnes der i USA for begrænset adgang gennem noget, som kaldes et Expanded Access Program, fortæller Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital.
    Det betyder, at enkelte patienter uden andre behandlingsalternativer kan få adgang til tabletterne også uden for kliniske studier. De...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind

    Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind
    2026/06/27
    Om du holder med Ronaldo eller Messi ved dette VM kan hænge sammen med din politiske overbevisning.
    Det skriver Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore i en pressemeddelelse på baggrund af en ny international undersøgelse.
    I undersøgelsen, der blev foretaget online med mere end 10.000 respondenter fra 26 lande, fremgik det, at personer, der identificerede sig som mere liberale, havde en tendens til at foretrække Messi, mens de, der identificerede sig som mere konservative, havde en tendens til at foretrække Ronaldo.
    Sammenhængen er dog stærkest blandt yngre respondenter, fremgår det af undersøgelsen.
    På landeniveau vurderede respondenter i 11 lande Ronaldo mest positivt, mens 8 lande foretrak Messi. I de resterende syv lande var der ikke nogen statistisk klar præference mellem den portugisiske og den argentinske fodboldspiller.
    Det tyder på, at politisk identitet kan være forbundet med kulturelle præferencer, der ellers ikke har meget at gøre med politik, lyder det fra undersøgelsens forfatter og lektor på Nanyang Teknologiske Universitet, Saifuddin Ahmed.
    "Messi og Ronaldo udviser markant forskellige offentlige personligheder. Messi forbindes ofte med et mere stille, holdorienteret image, mens Ronaldo er kendt for åbent at udtrykke sine ambitioner og fejre individuelle præstationer," forklarer han og uddyber:
    "Folk er måske mere tiltrukkede af den spiller, hvis offentlige image stemmer overens med deres bredere værdier."
    Forskerne undersøgte også, om andre personlige karakteristika og medievaner var forbundet med præferencen for henholdsvis Messi og Ronaldo – såsom forbrug af korte højkantsvideoer og selvværd.
    Respondenter, der fik flere af deres nyheder gennem højkantsvideoerne på TikTok og Instagram, og respondenter med højt selvværd var også mere tilbøjelige til at foretrække Ronaldo.
    Messi var mest populær i Argentina, flere vesteuropæiske lande, USA, Canada og Sydkorea.
    Ronaldo fik højere gennemsnitlige ratings i flere lande i Nordafrika, Mellemøsten og Sydøstasien.
    Forskere fandt dog ingen sammenhæng mellem et lands FIFA-rangliste og respondenternes præferencer.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden

    Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden
    2026/06/27
    I takt med at den globale opvarmning tager til, fører ekstreme hedebølger til omfattende tab af tropiske koralrev.
    De fleste koraller er afhængige af bittesmå algeceller, som lever i deres væv, hvor de udfører fotosyntese og producerer energi.
    Korallerne bruger denne energi til at opbygge deres skeletter, som danner selve revets struktur.
    I en verden, der bliver varmere og varmere, er udviklingen af tolerance over for hedebølger afgørende, hvis koralbestandene skal overleve. Naturlig tilpasning sker over mange generationer og er sandsynligvis allerede i gang.
    Men tempoet i denne tilpasning kan blive overhalet af opvarmningen af havet.
    Derfor opfordrer forskere og forvaltere af koralrev nu til såkaldt 'styret evolution' for at fremskynde tilpasningen.
    En lovende metode er selektiv avl, hvor man forsøger at fremme egenskaber, der giver bedre tolerance over for hedebølger. Vores nye studie undersøger, hvordan sådanne tiltag kan hjælpe korallerne med at modstå fremtidige hedebølger.
    Ved at se nærmere på det genetiske grundlag for varmetolerance og andre vigtige egenskaber som vækst, energireserver og reproduktion, viser vi både mulighederne for og begrænsningerne ved evolutionær tilpasning til ekstrem varmestress.
    Studiet tager udgangspunkt i en opdrættet koralbestand, som vi har fulgt gennem otte år i Palau, som er en øgruppe i det vestlige Stillehav.
    Kvantitativ genetik kan kaste lys over komplekse egenskaber som vækst og varmetolerance, som typisk er styret af hundredevis til tusindvis af gener.

    Det er værktøjer, som kan hjælpe os med at maksimere evolutionære fremskridt gennem selektion, og de har længe været brugt i landbrug og dyreavl – fra de afgrøder, vi spiser, til de hunde, vi har i vores hjem.
    To centrale begreber er vigtige her:
    'Genetisk værdi' beskriver, hvor egnet et individ er til avl.
    'Genetiske korrelationer' beskriver, hvordan forskellige egenskaber har et fælles genetisk udgangspunkt.
    Til beregning af dette skal man måle bestemte egenskaber som varmetolerance og samtidig vide noget om slægtskab mellem individer, for eksempel om de er hel- eller halvsøskende. Det er dog svært hos vilde koraller, som spreder sig vidt og ofte ikke er beslægtede med deres nærmeste naboer på revet.
    Vores opdrættede bestand, som rummer både beslægtede og ubeslægtede individer, giver en sjælden mulighed for at anvende kvantitativ genetik på voksne koraller.
    Forestil dig, at en voldsom hedebølge har ført til omfattende koraldød.
    Hvilke koraller bør vi vælge til formering eller avl?
    Det kan virke oplagt at vælge de overlevende, men overlevelse alene er ikke nødvendigvis tegn på genetisk robusthed over for varme.
    En koral kan have overlevet tilfældigt.
    Måske stod den i skygge eller havde større energireserver, mens alle dens slægtninge døde. Hvis man vælger sådanne individer til avl, vil det ikke nødvendigvis gøre fremtidige generationer mere modstandsdygtige.
    Hvis hele familier derimod enten overlever eller dør, tyder det på, at der er et genetisk grundlag for varmetolerance. Her kan kvantitativ genetik hjælpe med at træffe mere kvalificerede valg.
    Men uden naturligt forekommende hedebølger, hvordan finder vi så på forhånd de mest robuste koraller?
    Her har vi brug for en såkaldt proxy, en egenskab, der er let at måle, og som genetisk hænger sammen med (og derfor kan forudsige) et individs evne til at overleve en hedebølge.
    Vi testede korallernes varmetolerance under fire forskellige temperaturpåvirkninger: fra en måneds eksponering ved 32,5 °C til et hurtigt varmechok på op til 38,5 °C.
    Disse temperaturer ligger over det, man normalt ser i naturen.
    I takt med at de eksperimentelle forhold blev mere ekstreme, fandt vi, at koblingen til overlevelse under marine hedebølger blev svagere.
    De forskellige former for varmetolerance bygger nemlig på lidt forskellige biologiske mekanismer, så det er afgørende at vælge de rigtige egenskaber at teste.
    Hvis vi vælger de forkerte indikatorer, vil det ikke forbedre korallernes evne til at overleve...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hvad er historien bag studenternes vogntur? Studenter dansede om monumenter Vognturen har altid været vild Overgangsritualer er universelle Dans i kreds er et stærkt symbol

    Hvad er historien bag studenternes vogntur? Studenter dansede om monumenter Vognturen har altid været vild Overgangsritualer er universelle Dans i kreds er et stærkt symbol
    2026/06/27
    Det er den tid på året: Musik, woooooo-råb, dytten og dansende studenter brager gennem gaderne.
    De festlige vogne bringer glæde, forventning og nostalgi, men de har også fået en af Videnskab.dk's læsere, Kasper, til at undre sig:
    "Hvordan startede traditionen med studenterkørsler, og hvordan har den udviklet sig?" skriver han til Spørg Videnskaben.
    Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek, kender nogle af de første kilder, der dokumenterer studenternes festkørsel.
    "Det er svært entydigt at afklare, hvornår man begynder at køre i studentervogne, men vi ved, at traditionen har mere end 100 år på bagen. Vi har skriftlige kilder, der nævner studenterkørsler med hestevogne i 1910'erne og 1920'erne," fortæller hun.
    Oprindeligt blev vognturen rundt til klassekammeraternes familier akkompagneret af en anden tradition, der vist ikke længere er så udpræget.
    "Studenterne dansede rundt om offentligt kendte monumenter i byerne. Aviser bragte fotos af unge, der dansede rundt om Christian den V´s rytterstatue på Kongens Nytorv i København med hinanden i hænderne," fortæller Caroline Nyvang.
    Andre ritualer omkring studenterkørslen har også ændret sig i takt med tidsånden. For eksempel hvad de nyudklækkede studenter spiser og drikker, hvordan de går klædt, og hvilken musik de danser til.
    Og nye ritualer er kommet til: I dag er det for eksempel normalt at hænge bannere med interne citater fra klassen på vognene, at lave memes, fælles playlister og særlige 'førertrøjer', som går på skift mellem klassekammeraterne undervejs på turen.
    Én ting har dog ikke ændret sig, siden de første studenter kørte rundt i hestevogne i begyndelsen af det forrige århundrede: Det går vildt for sig i dag, og det gjorde det også dengang, fortæller Caroline Nyvang.
    "Aviserne rapporterede om vilde drukgilder og studenter, der faldt af vognen. Vildskaben er gennemgående i hele den hundrede år lange periode."
    Caroline Nyvang mener, at studenterkørslen markerer en overgang eller transformation, hvor de unge bevæger sig fra identiteten som gymnasieelev, eller elev på en anden ungdomsuddannelse, til en ny status i det omkringliggende samfund.
    "De hedonistiske (nydelsesfulde, red.) og vilde ritualer i forbindelse med vognturen står i voldsom kontrast til den sobre og isolerede periode med eksamenslæsning, de lige har været igennem. Køreturen kan ses som de unges behov for at markere overgangen," siger hun.
    Ritualer, der markerer unges transformation fra en status til en anden, findes overalt i verden på tværs af kulturer og tidsaldre, fortæller Caroline Nyvang.
    Hun henviser til tre grundlæggende faser, som i 1910 blev beskrevet af den franske etnolog Arnold van Gennep:
    1. Adskillelse: Den unge forlader sin gamle status fysisk, socialt eller symbolsk. De danske studenter befinder sig i denne fase, når de træder ud af klasseværelset for at isolere sig under eksamenslæsningen, mener Caroline Nyvang.
    1. Overgang: Studenternes vogntur finder sted i denne fase, der markerer overgangen fra det gamle og velkendte til noget nyt. I denne fase befinder den unge sig mellem to verdener. Det markeres typisk med ritualer, hvor normale regler ophæves.
    1. Reintegration: Den unge træder ind i en ny social status, der anerkendes af det omkringliggende samfund.
    "I overgangsfasen er det vigtigt, at der er vidner til ritualerne, så de unges nye status bliver anerkendt. Derfor kører studenterne ikke i lukkede partybusser, men i åbne vogne, så alle kan se dem. Familierne, de kører rundt til, får også syn for sagn," siger Caroline Nyvang.
    Studenternes oprindelige dans rundt om rytterstatuen på Kongens Nytorv og andre offentlige monumenter er også en helt klassisk del af et overgangsritual, fortæller hun:
    "Det har en stærk symbolsk betydning at danse i ring om noget. I antropologien siger man, at den fysiske bevægelse er en afspejling af den indre bevægelse, der sker for individet."
    Andre ritualer og ungdomsuddannelser er kommet til siden begyndelsen ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Her er de bedste steder at opleve solformørkelsen 12. august Københavns bedste udsigt til solformørkelsen Formørkelse over Mols Bjerge med opstillede teleskoper Gratis events i hele landet Livestream og livechat på Videnskab.dk

    Her er de bedste steder at opleve solformørkelsen 12. august Københavns bedste udsigt til solformørkelsen Formørkelse over Mols Bjerge med opstillede teleskoper Gratis events i hele landet Livestream og livechat på Videnskab.dk
    2026/06/26
    Den 12. august vil Månen bevæge sig ind foran Solen og skabe en solformørkelse i et omfang, der først vil ske igen i Danmark om 22 år.
    Formørkelsen, der vil komme til at dække 83-85 procent af Solen og sker ved aftenstid, markeres over hele landet.
    Her får du en guide til, hvor og hvordan du kan opleve den sjældne begivenhed.
    Videnskab.dk fejrer solformørkelsen ved at afholde to arrangementer på selve dagen.

    I hovedstaden er der flere muligheder for at se Solen gå i sort.
    Hos Videnskab.dk inviterer vi til et arrangement i naturskønne omgivelser ved Amager Naturcenter på Kalvebod Fælled, hvor udsigten til solformørkelsen er særligt god.
    Her vil astrofysiker Peter Laursen, rumforsker Jens Frydenvang og biolog Jes Aagaard svare på spørgsmål og guide dig gennem begivenheden sammen med journalist på Videnskab.dk Kristoffer Lottrup.
    Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves.
    Videnskab.dk er også tilstede på Djursland i Østjylland.
    Her indtager vi Ebeltoft Strandbar og følger Månen og Solens fine dans hen over Mols Bjerge og med udsigt til Ebeltoft Vig.

    Her vil astrofysiker Karsten Frank Brogaard svare på spørgsmål og guide dig gennem formørkelsen i selskab med journalist på Videnskab.dk Frederik Sonne.
    Du kan også følge med gennem opstillede teleskoper og træde ind i et kontrolrum og styre et teleskop i Australien.
    Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves.
    Solformørkelsen 2026 bliver en landsdækkende begivenhed.
    Så uanset hvor du befinder dig, vil der være mulighed for at opleve den, så længe du har god udsigt mod den vestlige horisont.
    I Jylland kan du blandt andet opleve formørkelsen hos Science Museerne i Århus, på Vadehavscentret i Ribe og Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.
    På Fyn inviterer Syddansk Universitet, SDU, i Odense til et arrangement med begrænset plads. Skibhusgården i Odense og Naturdestination Skovsgaard ved Rudkøbing afholder events.
    I København kan du blandt andet se solformørkelsen på Amager Strand hen over Københavns tage, inden solen forsvinder bag benzinøen.
    Rundetaarn og Cinemateket åbner også dørene for en unik oplevelse, og du opleve solformørkelsen på Experimentariums tagterrasse i Hellerup.
    På Sjælland er kan du blandt andet se med på Observatoriet i Brorfelde tæt ved Holbæk, Akademigrunden i Sorø og Kroppedal Museum i Taastrup.
    På Bornholm skaber NaturBornholm i Aakirkeby nogle særlige rammer for formørkelsen.
    Få overblik over gratis events i hele Danmark på sol26.dk.
    Videnskab.dk's dækning af solformørkelsen 12. august foregår naturligvis også digitalt.
    På siden videnskab.dk/sol26 kan solformørkelsen også ses via video-livestream. På samme side bliver det muligt at chatte med eksperter og få svar på alverdens spørgsmål om Solen, Månen og selvfølgelig solformørkelsen, mens den foregår.
    Du kan allerede nu indsende spørgsmål til eksperterne via formularen herunder:
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Den interstellare komet 3I/ATLAS er ulig noget, vi nogensinde har set

    Den interstellare komet 3I/ATLAS er ulig noget, vi nogensinde har set
    2026/06/26
    En komet fra det ydre rum er passeret gennem det indre solsystem og er på vej ud igen. Nu viser nye målinger, at dens kemi er helt anderledes end kometer fra vores eget solsystem.
    Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie i tidsskriftet Nature Astronomy.
    Kometen hedder 3I/ATLAS og blev opdaget 1. juli 2025. Den er interstellar, hvilket betyder, at den ikke kommer fra vores eget solsystem, men fra rummet mellem stjernerne.
    Da 3I/ATLAS fløj tættere på Solen sidste år, begyndte den at afgive gas og støv. Det er den slags sky af gas og støv omkring en komet, som forskere kalder en koma. Ved at undersøge den sky kan forskerne få små kemiske spor om, hvor kometen kommer fra.
    Ifølge ScienceAlert har forskere nu analyseret observationer fra blandt andet James Webb-rumteleskopet og ALMA, som er et stort radioteleskop i Chile.
    Forskerne undersøgte kometens isotoper. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof. Det betyder, at de vejer forskelligt, men de har de samme kemiske egenskaber.
    Derfor kan de fungere som en slags kemisk fingeraftryk.
    Det ene spor var vandet i kometen. Her fandt forskerne usædvanligt meget deuterium - det kaldes også tung brint, fordi det er en tungere udgave af almindelig brint.
    Forholdet mellem deuterium og almindelig brint i 3I/ATLAS var mere end ti gange højere end i kometer fra vores eget solsystem. Det tyder på, at vandet i 3I/ATLAS blev dannet et ekstremt koldt sted - muligvis under minus 243 grader.
    Det andet spor kom fra kulstoffet i kometen. Her fandt forskerne et usædvanligt forhold mellem to slags kulstof - kulstof-12 og kulstof-13. Det kan sige noget om, hvilket materiale kometen blev dannet af.
    Kulstof-isotoperne i 3I/ATLAS ligner ikke Solsystemets kometer, planeter, meteoritter eller de fleste nærliggende stjernedannende områder.
    Stjerner danner nye stoffer og spreder dem ud i rummet, når de dør. Men kulstoffet i 3I/ATLAS tyder på, at kometen kan være dannet af materiale, der ikke var blevet blandet særlig meget med stoffer fra mange generationer af døde stjerner.
    Derfor vurderer forskerne, at kometen muligvis blev dannet meget tidligt i mælkevejens historie - for op mod 11-12 milliarder år siden. Til sammenligning er vores solsystem omkring 4,6 milliarder år gammelt.
    Forskerne kender dog ikke kometens præcise fødested.
    Ifølge forskerne er 3I/ATLAS i skrivende stund ude forbi Jupiters kredsløb.
    続きを読む 一部表示
    3 分