エピソード

  • Hvor længe skal du vente på, at de sidste dråber drypper ud af din beholder? Fysikere har regnet det ud

    Hvor længe skal du vente på, at de sidste dråber drypper ud af din beholder? Fysikere har regnet det ud
    2026/04/07
    De fleste af os har prøvet det: Du holder en mælkekarton eller en flaske madolie på skrå og venter utålmodig på, at de sidste dråber skal glide ud. Men hvor lang tid skal du egentlig vente?
    Det har fysikere fra Brown University nu forsøgt at regne ud i et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Physics of Fluids, skriver Brown University i en pressemeddelelse.
    Forskerne brugte de såkaldte Navier-Stokes-ligninger, som er matematiske ligninger, der beskriver, hvordan væske bevæger sig, til at beregne, hvordan tynde lag af væske løber ned ad en overflade.
    Resultatet afhænger ifølge forskerne især af væskens viskositet, altså dens 'tykkelse' eller modstand mod at flyde.
    For tynde væsker som mælk tager det omkring 30 sekunder at få 90 procent af væsken til at løbe ud af en beholder, der er vippet 45 grader.
    For tykkere væsker som olivenolie kan det derimod tage over ni minutter at få 90 procent af væsken til at løbe ud af en beholder, der er vippet 45 grader.
    Forskerne testede også deres beregninger i praksis. De lod forskellige væsker løbe ned ad en plade, der var vinklet 45 grader, og vejede væsken undervejs, for at måle hvor hurtigt den løb af.
    Resultaterne passede godt med deres matematiske beregninger. Vand, med den lave viskositet, løb næsten helt af på få sekunder, mens meget tykke væsker med høj viskositet såsom kold ahornsirup kunne tage flere timer om det samme, skriver universitetet i pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • AI skulle lette vores arbejdsdag - men forskere ser tegn på det modsatte

    AI skulle lette vores arbejdsdag - men forskere ser tegn på det modsatte
    2026/04/07
    På mange måder har kunstig intelligens gjort arbejdslivet lettere.
    Med få kommandoer til en chatbot kan man lave en hjemmeside, sende mails - eller finde relevant forskning i, hvordan AI påvirker vores arbejdsforhold.
    Men udviklingen kommer også med en pris, siger flere forskere til Videnskab.dk.
    "Vi ser en tendens til, at AI-redskaber ændrer indholdet i vores arbejde," siger Emilie Vestergaard.
    Hun er phd.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet og har set på over 25.000 danskeres selvrapporterede brug af sprogmodeller som ChatGPT og Copilot.
    Deltagerne repræsenterer 11 forskellige erhverv - fra lærere til advokater - og selv om de bruger de nye redskaber forskelligt, har de noget til fælles:
    "Folk fortæller, at de sparer tid ved at bruge de nye AI-redskaber," siger Emilie Vestergaard.
    "Men de siger også, at der er opstået nye opgaver, og at de arbejder lige så mange timer som tidligere."
    Amerikanske forskere, der undersøger et arbejdsliv med AI, ser lignende tegn. Hjælp fra kunstig intelligens får os til at arbejde hurtigere, tage flere opgaver på os - og lige så stille dropper vi pauserne.
    Som et af spørgsmålene bag den nye forskning lyder:
    Hvad er det for et arbejdsliv, vi ønsker, at den nye teknologi skal skabe?
    Sparer tid - men løser flere opgaver
    De danske data om brugen af AI er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men Emilie Vestergaard og kollegaen Anders Humlum har udgivet resultaterne i et såkaldt arbejdspapir.
    Her finder de frem til, at:
    AI i snit giver 3 procent sparet arbejdstid
    færre end 10 procent bruger deres frigjorte tid på at tage flere pauser eller give sig selv mere fritid
    flere end 80 procent bruger deres sparede tid på at løse nye arbejdsopgaver, herunder at lære at anvende de nye redskaber i hverdagen
    Forskningen i vores brug af sprogmodeller på arbejdet er forholdsvis ny.
    ChatGPT udkom i 2022, og de danske data er indsamlet i 2024 til 2025.
    De foreløbige studier er derfor forbundet med stor usikkerhed, siger flere forskere til Videnskab.dk.
    "Men vi har efterhånden flere store undersøgelser, som peger i samme retning," siger Jens Ulrik Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet underviser og forsker i forsvarlig brug af kunstig intelligens.
    "AI-redskaber forandrer vores arbejdsliv så meget, at der er skabt et behov for at tale om, hvordan vi bruger dem på en god måde," siger han.
    Ansatte prompter i pausen
    I USA ser man også tegn på flere opgaver til den enkelte medarbejder som følge af den nye teknologi.
    Forskere fra universitetet UC Berkeley Haas har observeret og interviewet ansatte i en amerikansk techvirksomhed, og de foreløbige resultater viser, at AI-redskaberne får medarbejderne til at:
    tage flere opgaver på sig, herunder opgaver, som tidligere tilhørte andre
    arbejde i et højere tempo
    lade arbejdet sive ind i pauserne - i frokostpauser, under møder og om aftenen, når de egentlig skulle holde fri
    Et flertal føler sig mere produktivt i løbet af dagen, men mere udkørt, når de ser tilbage på dagen som helhed, skriver forskerne i magasinet Harvard Business Review.
    Som arbejdslivsforskeren Xingqi Maggie Ye udtaler om AI-udviklingen efter at have observeret og interviewet omkring 200 medarbejdere i en amerikansk techvirksomhed:
    "Arbejdsdagen ser ud til at blive fyldt mere ud og blive mere krævende."
    Det er dog ikke alle studier, som peger i samme retning.
    For eksempel viser en undersøgelse blandt 5.172 kundeservicemedarbejdere, at AI-redskaber fik dem til at løse 15 procent flere opgaver om dagen - uden at det gik ud over deres arbejdsglæde.
    Så hvor bekymrede bør vi egentlig være?
    Den negative eller positive forudsigelse
    Mange kommentatorer udråber enten dommedag eller kalder det fis i en hornlygte, når det gælder AI og teknologiens påvirkning af vores arbejdsliv.
    Emilie Vestergaard og Anders Humlum fra Københavns Universitet fremhæver to eksempler:
    På den ene side har techudviklere som Dario Amodei, der står bag sprogmodellen Claude, forudset, at teknologi...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • LIVE: Følg astronauterne 24 timer i døgnet på rejsen til Månen og hjem igen

    LIVE: Følg astronauterne 24 timer i døgnet på rejsen til Månen og hjem igen
    2026/04/02
    Nu er de fire astronauter på Artemis II-missionen på vej til Månen, og i videoen foroven kan du følge hele den 10 dage lange rumrejse.
    Trods tekniske udfordringer blev astronauterne sendt sikkert afsted fra affyringsrampen i Florida kort efter midnat 2. april dansk tid.
    Hvis alt går som planlagt, skal de efter et døgn foretage en manøvre, der sender Orion-rumskibet på kurs ud mod Månen.
    De runder den fjerne side af Månen på dag 6 og slår der rekord som de mennesker, der har været længst væk fra Jorden nogensinde.
    Derefter vender de snuden hjem og lander efter 10 dage i Stillehavet.
    En historisk mission, hvor der skal testes løs
    Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser til Månen.
    I denne omgang skal astronauterne ikke lande deroppe. En månelanding er først planlagt til den efterfølgende Artemis IV-mission i 2028.
    Artemis II handler om at teste alt fra rumskibet, til hvordan rumrejsen påvirker astronauternes kroppe. De skal udføre en række manøvrer og øvelser undervejs, og selvom de er seje astronauter, så er de jo også bare mennesker, der på rumskibets blot ni kvadratmeter både skal spise, sove og gå på toilettet.
    I grafikken herunder kan du læse om besætningen, der ledes af Reid Wiseman. Hvis de når til Månen, bliver Victor Glover den første ikke-hvide, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikanske person til at foretage en månerejse.
    Se rumskibets position på den lange rejse
    NASA har lavet en online-tracker, der gør det muligt at se Orion-rumskibets nuværende position. Trackeren er interaktiv, så man kan kigge sig omkring i det animerede univers og se, hvor astronauterne er i forhold Jorden, Månen og Solen.
    Trackeren kan bruges både på computer og i NASA's app (Android & iPhone), og i appen kan man også pege sin mobiltelefon op mod himlen og se, hvor rumskibet er.
    I denne video får du et godt overblik over, hvor lang rejsen til Månen egentlig er, og hvordan rumskibet når ud til Månen, der jo også er i konstant bevægelse rundt om Jorden.
    Da Andreas Mogensen rejste til Den Internationale Rumstation, skulle han 'kun' op i 400 kilometers højde - nogenlunde samme afstand som fra den dansk-tyske grænse til Skagen.
    Månen er 1.000 gange længere væk end rumstationen: Der er ca. 400.000 kilometer til Månen i øjeblikket.
    Når vi ser Månen illustreret, ser den dog af praktiske årsager ofte ud, som om den er meget tættere på Jorden, end den egentlig er. Vi slutter derfor af med denne infografik, der viser det faktiske forhold:
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Vil der komme en industri på Månen? 3 muligheder for, hvordan det kan se ud

    Vil der komme en industri på Månen? 3 muligheder for, hvordan det kan se ud
    2026/04/06
    Det amerikanske måne-program, Artemis, og det tilsvarende kinesiske program har helt klart ikke bare videnskabelige formål. Både USA og Kina ser nemlig en mulighed for engang i fremtiden at opbygge en industri på Månen.
    Det vil nok tage 20-30 år at opbygge en industri. og derfor er det meget usikkert, om anstrengelserne vil give et økonomisk overskud. Den tekniske udvikling kan jo betyde, at det marked, vi forudser i dag, ikke vil eksistere til den tid.
    Men der er også den mulighed, at en industri på Månen vil få en stor betydning for, hvem der kommer til at dominere verden hen mod slutningen af det 21. århundrede.
    Tre muligheder for en industri
    Når man taler om Månens rigdomme, er det slet ikke noget så banalt som at finde guld eller diamanter.
    I en overskuelig fremtid vil månerejser simpelthen være så dyre, at det slet ikke vil kunne betale sig at tage guld med hjem fra Månen, også selv om det lå i klumper på overfladen – hvad det i øvrigt ikke gør.
    Grundlaget for en industri på Månen skal derfor være en produktion, som har en så afgørende betydning for fremtidens økonomi, at den kan give økonomisk overskud trods de enorme omkostninger.
    Der er tale om tre muligheder:
    Hente Helium-3 fra Månen til brug i fusionskraftværker
    Sjældne jordarters metaller, der bruges overalt i industrien
    Anvende Månens materialer til at nedsætte omkostningerne ved at have en industri på Månen
    I artiklen her ser vi nærmere på hver af de tre muligheder – vi må dog understrege, at vi stadig ved alt for lidt om Månen til at kunne afgøre, om nogle af disse muligheder overhovedet er realistiske.
    Mulighed 1: Helium-3
    Når man taler om den vigtigste rigdom på Månen, bliver helium-3 altid nævnt som den første mulighed.
    Helium-3 er nemlig et muligt brændstof for fusionsreaktorer, som måske kan gøre fusion til en mere sikker og 'ren' energikilde.
    Fusion udnytter, at der findes tre former for brint:
    1. Almindelig brint (H), hvor atomkernen alene består af en proton
    2. Tung brint kaldet deuterium eller bare D, hvor atomkernen består af en proton og en neutron
    3. Supertung brint, tritium eller bare T, hvor atmomkernen består af en proton og to neutroner
    Den fusion, man arbejder med i dag, er baseret på at få deuterium og tritium til at reagere med hinanden og derved skabe energi.
    Processen ser således ud:
    D + T -> Helium-4 + neutron + energi
    Det er en proces, der producerer meget energi, men den kræver meget høje temperaturer på op mod 200 millioner grader, fordi de positive protoner i deuterium og tritium frastøder hinanden.
    De frigjorte neutroner fra fusionen rammer reaktorvæggen og skaber varme, som derefter bruges til at drive turbiner og producere strøm ligesom i et konventionelt kraftværk. Til gengæld bliver reaktorvæggene radioaktive.
    At få denne reaktion til at køre er en meget stor teknisk udfordring.
    Man har skabt fusion i laboratoriet, men er stadig langt fra at kunne bygge et fusionskraftværk. De store problemer betyder, at man også leder efter andre muligheder for fusion.
    En af de mest lovende er således at bruge er særlig isotop af helium kaldet helium-3 som brændstof.
    Den 'normale' udgave af helium er helium-4 med to protoner og to neutroner i kernen. Den meget mere sjældne isotop helium-3 har en kerne med to protoner og en neutron.

    Helium-3 kan også buges i en fusionsproces, hvor den reagerer med deuterium:
    D + helium-3 -> H + helium-4 + energi
    Ved denne proces produceres også meget energi, og desuden undgår man, at der produceres neutroner. Til gengæld kræver processen en endnu højere temperatur end den normale fusionsproces.
    Der er også andre problemer, men alt i alt ser mange helium-3 som den bedste løsning. Det største problem er dog, at vi her på Jorden kun har så lidt helium-3, at det ikke kan bruges som kommercielt brændstof.
    Månen har ingen atmosfære, så helium 3 fra solvinden rammer lige ned i overfladen. Her ligger det spredt overalt, men i meget lav koncentration. Man skal derfor bearbejde tusinder af ton af Månens overflade for bar...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Unge kvinder fanget i en usynlig hoftelidelse: "Jeg har ofte følt mig alene"

    Unge kvinder fanget i en usynlig hoftelidelse: "Jeg har ofte følt mig alene"
    2026/04/06
    Smerter i hoften er ikke noget, man som udgangspunkt forbinder med at være ung. Men overraskende mange unge kvinder oplever svære smerter i netop hoften, og konsekvenserne kan være store.
    Festivaler, sport og spontanitet bliver erstattet af smerter, begrænsninger og følelsen af at være udenfor.
    Årsagen er hoftedysplasi – en ofte overset lidelse, hvor hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, og som giver stærke smerter for nogle.
    Røntgenundersøgelser på 2081 norske unge har vist, at op til 20 procent havde tegn på hoftedysplasi. Hvor mange der får svære smerter, er der ikke tal for, men de rammer som regel kvinder.
    Efter at have forsket i over ti år i sygdommen, vil mit bud være, at der i gennemsnit sidder en til to kvinder med hoftesmerter i en gymnasieklasse.
    Mød Helene og Rikke
    For søstrene Helene og Rikke kom diagnosen på et tidspunkt, hvor deres hverdag og fremtidsplaner var tæt knyttet til gymnastik og fællesskabet i sporten.
    Helene stod foran et efterskoleophold med fokus på idræt, men måtte hasteopereres og begynde skoleåret på krykker. Rikke, derimod, gik allerede på en skole med fokus på gymnastik, men måtte afbryde sit ophold og forlade det fællesskab, der havde været hendes daglige omdrejningspunkt.
    Begge to vil du høre mere om i denne artikel, hvor vi ser nærmere på, hvad hoftedysplasi er, og hvordan den påvirker unge menneskers livskvalitet og selvforståelse.
    En usynlig sygdom med store konsekvenser
    Hoftedysplasi er ikke kun et spørgsmål om smerter i hoften. For et betragteligt antal unge kvinder betyder det en tidlig konfrontation med kroniske begrænsninger.
    For mange ramte kommer der psykiske følgelidelser med diagnosen. Kroniske smerter og sociale begrænsninger kan føre til ensomhed, lavt selvværd og i nogle tilfælde depression eller angst.
    For Rikke blev det især tydeligt i gymnasiet:
    "Jeg måtte søge dispensation, fordi jeg ikke kunne sidde ned til eksamener i fire-seks timer. Jeg var også nødt til at blive fritaget fra idrætsundervisningen på grund af smerter, som jeg jo ellers elskede at være en del af. Jeg husker tydeligt at skulle forklare, at fritagelsen ikke handlede om dovenskab. Det var sårbart at blive misforstået i den sammenhæng."
    Når ungdomslivet ændres
    Rikke fik de første symptomer allerede som 14-årig. Hun måtte forlade sin klasse og befandt sig pludselig uden for fællesskabet: Hun fortæller, at hun flere gange har følt sig udenfor:
    "Jeg kan se tilbage på så mange episoder, hvor jeg ikke kunne være med i fællesskabet. Jeg måtte for eksempel forlade stående arrangementer tidligt på grund af smerter, og jeg oplevede dermed manglende nærvær i det sociale fællesskab. Jeg har ofte følt mig alene, og at folk ikke forstod, hvad jeg gik igennem."
    Helene fik også sine symptomer i teenageårene og supplerer:
    "Jeg følte i mine teenageår, at jeg levede i en parallelverden. Ingen kunne relatere til det, jeg gik igennem. Jeg blev ikke inviteret med til fysiske aktiviteter, nok fordi mine venner ville passe på mig – men jeg oplevede det nærmere som et misforstået hensyn."
    Hvad kan man gøre?
    Der findes operationer, som kan afhjælpe hoftedysplasi – men ikke alle med sygdommen er egnede til kirurgi. Erfaring fra kirurger lyder på, at cirka halvdelen vil kunne opereres.
    For mange med hoftedysplasi handler det derfor i stedet om at finde måder at lære at håndtere smerterne på og fokusere på at styrke deres krop, så begrænsninger bliver færrest mulige.
    Forskning indikerer, at målrettet træning, fysioterapi og tilpasning af fysisk aktivitet kan hjælpe, hvor følgende anbefales:
    Undgå hop, tunge løft og bevægelser, hvor hoften er i yderposition.
    Undgå acceleration og deceleration (for eksempel spurt)
    Vælg træningsformer som svømning, cykling, pilates eller styrketræning
    Desuden kan sociale indsatser og åbenhed være afgørende for at modvirke isolation.
    "Vi må tage nogle omveje"
    Rikke fik en operation som 20-årig, men oplevede ikke den store lettelse. Helene gennemgik to operationer som teenager og har sid...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring

    Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring
    2026/04/06
    Ny forskning tyder på, at blid berøring og rolig tale fra mennesker kan give kyllinger positive oplevelser.
    Det skriver University of Bristol i en pressemeddelelse på baggrund af et studie offentliggjort i tidsskriftet Animal Welfare.
    Ifølge forskerne har man længe vidst, at tidlig kontakt med mennesker påvirker landbrugsdyrs adfærd og stressniveau. Men det har været uklart, om dyrene også oplever kontakten som direkte positiv.
    Det har forskerne nu undersøgt med en metode, der går ud på at se, hvilke steder dyr foretrækker at opholde sig, afhængigt af hvad de har oplevet der.
    Hypotesen er, at dyr vælger de steder, hvor de har haft en god oplevelse, fremgår det af studiet.
    I forsøget deltog 20 tamme kyllinger, som blev præsenteret for to forskellige rum:
    I det ene rum blev de nusset blidt og talt til med rolig stemme
    I det andet rum var der et menneske til stede, men uden at røre eller sige noget
    Efter flere gentagelser opholdt kyllingerne sig mest i det rum, hvor de havde fået blid kontakt fra mennesket. Det tyder ifølge forskerne på, at de forbinder den type menneskelig kontakt med noget positivt.

    Samtidig undgik kyllingerne ikke rummet med det 'stille' menneske. Ifølge forskerne viser det, at de ikke bare undgik noget ubehageligt, men foretrak det sted, hvor de havde haft en god oplevelse.
    "Vores resultater viser, at blid menneskelig kontakt kan fremkalde positive følelser hos unge kyllinger," konkluderer Ben Lecorps, der er lektor ved Bristol Veterinary School og leder af studiet, i pressemeddelelsen
    Ifølge forskerne peger resultaterne på, at selv simpel og rolig håndtering kan gøre en forskel for kyllingers trivsel. Det kan bruges til at forbedre dyrevelfærden i landbruget, fremgår det af pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Aldrig set så langt mod syd: Haj filmet for første gang i Antarktis

    Aldrig set så langt mod syd: Haj filmet for første gang i Antarktis
    2026/04/06
    Havforskere fra Australien fik sig noget af en overraskelse, da de i januar 2025 optog med et undervandskamera nær Sydshetlandsøerne ved den Antarktiske Halvø, 490 meter under havoverfladen.
    Pludselig svømmede en haj ind foran kameraet.
    Den var temmelig stor, tre til fire meter lang, og opholdt sig i isnende koldt vand på mellem en og to grader.
    Det er første gang, forskere har set en haj fra pighajfamilien (Squalidae) så langt sydpå som i Sydhavet.
    Det er i det hele taget meget sjældent at se hajer i havområdet omkring Antarktis.
    "Vi rejste derned uden en forventning om at se hajer, fordi tommelfingerreglen er, at der ikke findes hajer i Antarktis," siger Alan Jamieson til AP.
    Han er havforsker og grundlægger og direktør for Minderoo-UWA Deep-Sea Research Centre, som hører under University of Western Australia.
    Forskningscentret lagde sidste år en video af hajen ud på Instagram.
    "Sydhavet er måske ikke så hajfrit, som vi engang troede!", skrev de.
    For nylig blev fundet også omtalt af ABC News i Australien og andre medier.
    I optagelsen, som også blev lagt ud på YouTube sidste år, kan man høre en af forskerne udbryde: "Hvad er det?" da hajen dukker op i baggrunden.
    "Det var helt klart uventet," fortalte Heather Stewart, som deltog i ekspeditionen.
    Hun omtaler hajen som en 'sleeper shark', som er det engelske navn for hajer i pighajfamilien.
    Så hvad kan forklaringen være på, at hajen dukkede op på optagelserne?
    Den kan faktisk være ret enkel, ifølge forsker Arve Lynghammar fra Norges fiskerihøjskole.
    Et meget utilgængeligt område
    Årsagen er nok ganske enkelt, at der sjældent bliver filmet i disse områder, skriver Arve Lynghammar i en mail.
    "Man kan selvfølgelig forestille sig, at den er kommet dertil i de senere år, men fordi vi ved så lidt om disse områder, kan man ikke sige noget med sikkerhed."
    – Kan klimaforandringer være en forklaring på, at hajen er observeret længere mod syd end før?
    "Det kan sagtens tænkes," skriver Arve Lynghammar.
    "Men jeg tror mest, det handler om, at der faktisk er blevet sat kameraer op her. Det er et meget utilgængeligt område, så der foregår forholdsvis lidt forskning her."
    For at kunne sige, om klimaforandringer kan være en del af forklaringen, må forskerne først finde ud af, om hajen kom alene, eller om der jævnligt er hajer i området.
    "Hvis det sidste er tilfældet, må der også være et fødegrundlag i området. Om der faktisk er det, kan jeg desværre ikke på stående fod svare på," skriver Arve Lynghammar, som forsker og underviser i fiskebiologi.
    Søsterart til vores pighajer
    På den anden side af kloden, i Arktis og i norske og danske farvande, finder vi pighajen.
    Det er den hajart, der lever længst mod nord.
    Disse sære dyr lever i et meget langsomt tempo. De svømmer som regel med en hastighed på omkring en kilometer i timen og kan måske blive helt op mod 400 år gamle. De venter med at parre sig, til de er 100 år.
    Arve Lynghammar synes, det er sjovt, at der blev filmet haj i Sydhavet.
    Det, man sandsynligvis ser på optagelsen, er en Somniosus pacificus, grønlandshajens nære slægtning stillehavshavkalen, fortæller han.
    "Store Somniosus-individer i Sydhavet omtales ofte som Somniosus antarcticus, men den er genetisk og morfologisk så tæt på S. pacificus, at sidstnævnte ikke længere regnes som en selvstændig art."
    Bliver sjældent filmet
    Kan hajerne overhovedet klare sig i det kolde vand?
    "Om vandet er for koldt til, at de kan klare sig der, findes der ikke noget entydigt ja eller nej på, fordi man må skelne mellem rent fysisk at kunne overleve og så faktisk at kunne leve og formere sig," siger Arve Lynghammar.
    Hajer er en type bruskfisk. Bruskfisk har ikke problemer med isdannelse i kroppen, sådan som de fleste benfisk har, forklarer Arve Lynghammar.
    "Benfisk er mindre 'salte' end saltvand og kan derfor i princippet fryse til is, hvis temperaturen kommer under cirka minus 0,5 grader.
    "I polarområder kan havvandet blive kølet ned til omkring minus 1,8 grader, og benfisk har derfor brug for såkaldte f...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Derfor er det næsten umuligt at rejse til Månen

    Derfor er det næsten umuligt at rejse til Månen
    2026/04/06
    Der er mange, som har undret sig over, at der skulle gå mere end 50 år før mennesket igen satte kurs mod Månen.
    Det måske bedste svar er, at det at sende mennesker til Månen er en næsten umulig opgave på grund af Jordens stærke tyngdekraft. Hvis Jorden havde været bare lidt større med en lidt stærkere tyngdekraft, havde opgaven været helt umulig.
    For at flyve til Månen skal rumskibet op på en fart på 40.000 km/t eller 11,2 km/s. Det svarer til at flyve fra Skagen til Gedser på under et halvt minut.
    At få et rumskib op på den fart kræver en masse energi, og denne energi skal leveres af brændstoffet. Da selv de bedste kemiske brændstoffer kun indeholder en begrænset mængde energi per kg, er det nødvendigt at bruge et par tusinde ton for at sende selv et lille rumskib som Orion til Månen.
    Den SLS-raket, som opsendte Orion-rumskibet, vejede ved start 2.600 ton, mens Orion rumskibet kun vejer 27 ton. Det betyder, at rumskibets vægt kun udgør en procent af den samlede startvægt. Næsten alt det resterende er brændstof.
    Med et større øvre trin kunne man nå op på, at rumskibets vægt ville udgøre måske 1,5 procent af startvægten, men så er det heller ikke muligt at gå meget længere. Så for at sende mennesker til Månen i et lille rumskib, skal der altså bruges raketter med en startvægt på over 2.500 ton.
    Forklaringen er ikke, at der er noget i vejen med vores teknik, men at kemiske raketter er begrænsede af, hvor meget energi der er i selv de bedste brændstoffer.
    Det bedste og mest energirige brændstof er flydende brint og flydende ilt. Vi kender kemiens love, så det er muligt helt sikkert at sige, at der ikke findes noget bedre brændstof. SLS-raketten bruger netop flydende ilt og brint.

    Vi er meget heldige
    Det både lyder vanskeligt og er vanskeligt at gennemføre rumrejser, hvor rumskibets vægt kun udgør 1-1,5 procent af rakettens startvægt.
    I dag har vi ikke andre løsninger end at bygge meget store raketter – således har Starship fra SpaceX en startvægt på 5.000 ton, men det er begrænset, hvor langt man kan gå ad den vej.
    I stedet må vi glæde os over vores helt utrolige held, nemlig at Jorden ikke er større. Vi kender i dag masser af exoplaneter, der ligner Jorden, men bare er større og derfor har en stærkere tyngdekraft. For at flyve bort fra en af disse 'superjorde' kræves ofte en fart på 60.000 – 100.000 km/t, og det kan kemiske raketter simpelthen ikke klare.
    Den hurtigste rumsonde, der nogensinde er opsendt, er Pluto-sonden New Horizons. Den fik en fart på 16,3 km/s eller godt 59.000 km/time. Men for at det overhovedet skulle lade sig gøre, var det nødvendigt at gøre rumsonden lille, med en vægt på 480 kg.
    Alligevel var det nødvendigt at bruge en stor Atlas 5-raket udstyret med et ekstra trin. Rakettens startvægt var 590 ton, så rumsondens vægt udgjorde kun 0,1 procent af startvægten.
    Havde vi boet på en superjord, havde vi slet ikke haft mulighed for rumfart med kemiske raketter. Måske findes der på de utallige superjorde i Mælkevejen mange intelligente arter, der bare er så uheldige at bo på en planet, hvor rumfart er umulig.

    Er det muligt at snyde?
    Den mest oplagte tanke er jo at erstatte de kemiske raketter med atomdrevne raketter, men det er nu heller ikke en løsning.
    For at opsende store raketter kræves motorer, der er så kraftige, at de kan få raketten til at løfte sig. Det betyder i praksis, at motorerne skal levere en effekt, der måles i Gigawatt. Det kan gøres i nogle få minutter med en kemisk raket, der til gengæld så bruger ustyrlige mængder brændstof.
    En atomreaktor kan også godt levere en høj effekt – men det er nok umuligt at anbringe en gigawatt-reaktor i en raket. Atomkraftværker af denne størrelse fylder jo her på Jorden flere bygninger, med afskærmning, køletårne og meget andet.
    Atomraketter er meget mere effektive end kemiske raketter, men realistisk skal det være små motorer, så reaktoren ikke bliver for stor og tung. De skal enten være øvre trin eller startes fra en bane om Jorden.
    Men det vil så kræve, a...
    続きを読む 一部表示
    5 分