『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Kom med på historisk dykkermission ud for København: Arkæologer har fundet ikonisk flagskib

    Kom med på historisk dykkermission ud for København: Arkæologer har fundet ikonisk flagskib
    2026/04/02
    Et øjeblik ligner det, at havet koger ude ved den flydende forskningsstation, som Vikingeskibsmuseet har liggende ud for Refshaleøen.
    Vandet bobler, inden en skinnende metalhjelm langsomt bryder overfladen, og en dykker dukker op i den elevator, der transporterer museets marinarkæologer til og fra havbunden.
    Morten Johansen, museumsinspektør og teamleder ved Vikingeskibsmuseet, springer til og hjælper hende af med den tunge hjelm, mens en anden tager imod det undervandskamera, hun har ligget med i over en time.
    "Lige nu er hendes primære opgave at tage en pokkers masse billeder af havbunden," forklarer Morten Johansen, mens hun får afmonteret udstyret.
    "Hun ligger nede på 16 meters dybde i det, vi kalder 'kurven', og bliver kørt langsomt hen langs bunden. Hvert billede skal overlappe med 80 procent, så vores software kan genkende alle strukturerne og lave en 3D-model af vraget."
    Vraget, som han henviser til, og som altså befinder sig cirka 16 meter under den dykkerpram, Videnskab.dk er inviteret ud på, er fra krigsskibet Dannebroge: Danmarks 38 meter lange flagskib, der eksploderede og forsvandt under Slaget på Reden i 1801.
    Snart vil området, hvor Danmarkshistoriens nok mest berømte søslag fandt sted, blive til den kunstige halvø Lynetteholmen, og til den tid vil det være for sent at lave marinarkæologiske undersøgelser af stedet.
    "Vi dokumenterer simpelthen alt det, vi overhovedet kan nå, mens vi har muligheden," siger han.
    Og det er ikke blot en 3D-model af bunden, Vikingeskibsmuseet bringer frem i lyset. Også nogle af de første arkæologiske genstande fra Slaget på Reden bliver hevet op fra havbunden: Kanonkugler, sko, værktøj og sågar menneskelige rester er blevet hevet op fra bunden.
    Videnskab.dk er inviteret ud for at se nærmere på, hvordan marinarkæologerne arbejder.

    Små og store undervandsstøvsugere
    Vikingeskibsmuseet har siden nytår arbejdet fra en flydende dykkerstation, der udover dykkerelevatoren også huser kontorer, frokoststue, toiletter, kransystem, rensestation til genstandene fra havbunden og ikke mindst et lokale, hvor man monitorerer dykkernes arbejde.
    Herinde kan man blandt andet følge med via et kamera på dykkerens hjelm og kommunikere med vedkommende. Det er også her, Morten Johansen sidder og arbejder med softwaren, der udformer et kort over havbunden.
    Udenfor kontrolrummet kan man se en række maskiner, der til forveksling ligner store støvsugere.
    Inden museets egne dykkere bevægede sig rundt på havbunden, havde man hyret erhvervsdykkere ind til at suge de enorme mængder af slam væk, som havde lagt sig over området gennem 200 år.
    "Bagefter overtog vores dykkere, der fortsatte gravearbejdet med en mindre og mere nænsom 'støvsuger'," siger Morten Johansen.
    Den har blandt andet suget de mange arkæologiske genstande op, som museets forskere renser og registrerer. Derudover har dykkerne opdaget to kanoner, som dog ikke er kommet op til overfladen.

    Ingen chancer med granater
    Når de arkæologiske genstande er blevet renset, bliver de enten tørret eller placeret i spande med vand.
    "Vi beholder visse genstande i vand for enten at beskytte dem eller os selv. Metalkugler skal for eksempel opbevares vådt, da vi ikke ved med sikkerhed, om de kan være granater," forklarer han, da han viser nogle af fundene.
    "Hvis krudtet bliver tørt, selv efter 200 år, så kan det stadig eksplodere. Og vi gider altså ikke, at hele prammen eksploderer," griner han.
    Alt registreres
    De arkæologiske genstande, der kan tørres, bliver ført ind på stationens kontorer, hvor endnu et hold forskere sidder og arbejder.
    "Vi registrerer alle genstande, der kommer ind, med billeder og angivelser af, hvor de er fundet," fortæller museumsinspektør Julie Hultén.
    Dykkerne har lavet et digitalt kort over havbunden ved hjælp af sendere og fysiske målebånd, så de kan inddele hele området i kvadrater og markere, hvor genstandene er fundet.
    Det er også med denne teknik, at forskerne kortlægger vraget.
    Tilbage til havbunden
    Når arbejdet på havet stopper d...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Rester fra Slaget på Reden er for første gang kommet op til overfladen: "Det er jo helt fantastisk!"

    Rester fra Slaget på Reden er for første gang kommet op til overfladen: "Det er jo helt fantastisk!"
    2026/04/02
    For præcis 225 år siden drev det store krigsskib Dannebroge rundt ud for København, mens skibskanoner buldrede og bragede i røg og damp mellem danske og britiske skibe.
    Dannebroge havde været den danske kommandør Olfert Fischers flagskib under første del af Slaget på Reden – et imponerende skib på 48 gange 13 meter med 60 kanoner og 357 mand ombord, da slaget stod på.
    Men da det blev for medtaget under kampen og stod i brand, måtte kommandøren og de fleste mænd forlade skibet.
    Skibet drev nordpå en stund, inden det eksploderede og forsvandt ned i dybet ud for København, hvor det har ligget og gemt på sin last lige siden.
    Indtil nu. For inden området, som dengang var kendt som Københavns Red, bliver til den nye kunstige halvø Lynetteholmen, bjærger marinearkæologer fra Vikingeskibsmuseet alt det, de kan nå, inden det er for sent.
    "Vi har kun kendt Slaget på Reden fra historiske kilder: Øjenvidneberetninger, malerier, logbøger og så videre. Men det er første gang, vi kan hive arkæologiske genstande op og vise dem frem," siger Otto Uldum, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet.

    "Nu kan vi bringe Slaget på Reden frem i lyset på en håndgribelig måde og forhåbentlig vække helt nye følelser omkring det."
    Du kan se billeder af genstandene fra dybet i bunden af artiklen.
    Et helt igennem historisk slag
    Mens resterne af Dannebroge har ligget i slam på 16 meters dybde i over 200 år, har Slaget på Reden bjergtaget danskerne og fundet vej ind i historiebøgerne.
    "Slaget har fået en kæmpestor plads i danskernes bevidsthed og nationalfølelse," fortæller Benjamin Asmussen, seniorforsker ved Nationalmuseets forskningscenter Njord med fokus på blandt andet søfartshistorie.
    "For det første var det et søslag, som københavnerne så med egne øjne fra tårne og hustage. Det skete for øjnene af dem, så det var et slag, alle kunne tale med om."
    Blandt andet sad den danske guldalderdigter Adam Oehlenschlæger og så med den skæbnesvangre skærtorsdag i 1801 – noget, der kom flere storladne tekster om fra forfatterens pen.
    "For det andet blev det starten på den nationalistiske og patriotiske opblomstring, vi ser i 1800-tallet, hvor soldaterne hyldes som nationalhelte, som man skriver sange og digte om. Nationalfølelsen flammer virkelig op med det her slag."
    Danskerne endte med at tabe Slaget på Reden, der førte til mere end 2.000 døde eller sårede på begge sider.
    Mysteriet, historikere ikke kendte til
    Siden nytår har dykkere været i gang med at udgrave og fotografere bunden omkring vraget, der med på baggrund af 8.000 undervandsbilleder fra 16 meters dybde skal blive til 3D-model af havbunden.
    Der er ikke meget tilbage af selve skroget, men de har fundet flere genstande under det slam, der har samlet sig gennem 200 år over vraget.
    "Der er meget mere bevaret, end vi havde forestillet os," siger Otto Uldum.
    "Vi har en stram deadline, og dykkerminutterne er dyre, så lige nu er det nærmest en fabrik med alle de ting, vi registrerer og lægger til side."
    De fleste genstande er forventelige at finde fra et krigsskib: Kanonkugler, skosåler, knogler, dele af værktøj og så videre.
    "Det specielle ved de her fund er simpelthen, at det er de første og eneste arkæologiske genstande fra søslaget."
    Er der nogle genstande, du er særligt begejstret for?
    "Det må være det bombeformede uniformsmærke, som er helt fantastisk. Der er ingen af vores historiekolleger, som arbejder med uniformer, der kendte til den type mærker på uniformen. Der er ingen, der har set et mærke med skrift af den art før."

    Manglende personer dukker op
    En anden type genstand, der begejstrer Otto Uldum, er de knogler, der er fundet på skibet.
    "Vi får analyseret alle knogler for at artsbestemme dem. De fleste er dyr, der blev brugt som proviant. Det ved vi, fordi knoglerne er savet over. Så det er saltet kød. Vi skal have analyseret, hvilke dyr der er tale om."
    Der er dog en helt særlig art, Otto Uldum og hans kolleger har været særligt opmærksomme på: Homo sapiens.
    "Vi har fundet et kæbeparti fra et menn...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Pyha! Historiens længste rumrejse er med nød og næppe skudt i gang

    Pyha! Historiens længste rumrejse er med nød og næppe skudt i gang
    2026/04/01
    Tredje gang er lykkens gang, og efter to aflysninger lykkedes det endelig NASA at sende sine fire astronauter sikkert ud på den 10 dage lange rejse mod Månen og tilbage igen.
    Det så ellers tvivlsomt ud omkring klokken 23 onsdag aften, da der blev meldt om problemer med det såkaldte Flight Termination System, der giver mulighed for at destruere raketten sikkert, hvis den kommer på afveje.
    En halv times tid efter det problem var løst, var der så nye forlydender om bekymrende temperaturer i batteriet i redningsraketten.
    Men efter omtrent tre kvarterer - blandt andet med lykønskninger fra stjerner som Ryan Gosling og Scarlett Johansson samt storladne videoer om USA's bedrifter på NASA's live-feed - kunne ingeniørerne endelig melde 'GO' til liftoff.
    Og den 2. april klokken 00:35 dansk tid skete det så: Mennesket er på vej til Månen for første gang i over 50 år.
    Historisk på flere måder
    De fire astronauter - Reid Wiseman (USA), Victor Glover (USA), Christina Koch (USA) og Jeremy Hansen (Canada) - kommer ikke til at lande på Månen denne gang.
    De er heller ikke de første til at flyve rundt om Månen. Begge bedrifter opnåede astronauter i 60'erne og 70'erne under Apollo-missionerne.

    Men det betyder nu ikke, at denne rejse ikke er spektakulær. Der er nemlig aldrig noget menneske i verdenshistorien, der har været længere væk fra Jorden, end de fire astronauter kommer denne gang. De skal nemlig rundt om Månen, der befinder sig omkring 400.000 kilometer væk, og runde dens bagside i en fjernere bane end nogensinde før.
    Til sammenligning er Den Internationale Rumstation, ISS, 'kun sølle' 400 kilometer over hovederne på os.
    Derudover er Christina Koch den første kvinde, Victor Glover den første sorte og Jeremy Hansen den første ikke-amerikanske person til at foretage en månerejse.
    Hvad så nu?
    Nu venter der en lang og kompliceret række af begivenheder på vej rundt om Jorden, mod Månen, rundt om Månen og hjem igen.
    Du kan læse om alle detaljerne, den imponerende teknologi og astronauterne i denne Videnskab.dk-artikel.
    Du kan også følge med i nedenstående Youtube-feed, der vil være live i samtlige ti dage, missionen varer.
    続きを読む 一部表示
    2 分
まだレビューはありません